Helldivers 2 kommer på slankekur
Rasmus Lund-Hansen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
December 2, 2025
Hvis du spiller Helldivers 2 på PC, ved du, at spillet er lidt af en mobbedregn. Det æder omkring 154 gigabyte af din dyrtkøbte lagerplads. Mere end det dobbelte af de fleste store spil.
Udviklerne fra Arrowhead har i noget tid snakket om, at de gerne vil gøre spillets størrelse lidt mere overkommelig. Det er nu lykkedes. Med hjælp fra Sonys PC-eksperter hos studiet Nixxes er Helldivers 2 blevet sendt på en gedigen slankekur.
Spillet har tabt sig hele 131 gigabyte, så det nu kun fylder omkring 23 gigabyte.
Førhen var meget af spillets data duplikeret, så de samme filer lå flere gange i installationen. Det gjorde man af hensyn til brugere, der stadig har gammeldags harddiske og ikke moderne SSD’er, for når den samme data er placeret flere steder, kan den indlæses hurtigere.
Men efter grundig tests viser det sig, at det ikke koster mere end få sekunders ekstra ventetid for harddiskbrugere, mens resten af os altså kan glæde os ved at spare en masse plads.
Den nye, slanke udgave af Helldivers 2 skal indtil videre vælges aktivt til via Steam, men vil blive rullet ud til alle brugere senere. Vil du gerne give dit eksemplar af Helldivers 2 en gang virtuel wegovy, er der nærmere instrukser i dette blog-opslag på Steam.
Mest læste i dag
© Copyright - arkaden.dk
