Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Her er de største nyheder fra State of Play

Her er de største nyheder fra State of Play
Foto: Team Ninja/Marvel/IO Interactive
Christian Heegaard Kongsøre

Christian Heegaard Kongsøre

Estimeret læsetid: 8 minutter.

June 5, 2025

Højsæsonen for spilnyheder og -annonceringer er for alvor skudt i gang. For blot et par dage siden fik vi et første kig på The Witcher 4 i en visuelt imponerende tech demo til State of Unreal, og i går aftes var det Playstations tur til at diske op med deres sommer line-up til State of Play. På godt en time nåede Sony vidt omkring, og du kan finde højdepunkterne for det livestreamede event lige her.

Blokkene faldt på plads

Showet åbnede med en trailer til Lumines Arise, et nyt og farverigt kapitel i den gamle puzzle-serie, hvor man skal rotere og justere blokke frem og tilbage for at klare sig. Spillet har blandt andet en udvikler fra Tetris Effect bag sig, nemlig Tesuya Mizugichi. 

 

Mit navn er Bond…

Danske IO Interactives nye Bond-spil, 007 First Light, var en af de helt store afsløringer i går aftes. Det er første gang, verden lægger øjne på IO’s nye skabelse, som må siges at være noget af en afvigelse fra selskabets velkendte Hitman-spilserie. 

Marvel versus… Marvel!

En anden af afsløringerne, der fik meget skærmtid til eventet, var Arc System Works’ nye kampspil MARVEL Tōkon: Fighting Souls. Spillet byder på 4v4 kampe mellem velkendte Marvel-karakterer, der hver har fået deres eget, unikke udseende med inspiration fra japansk pop-kultur. 

 

Team Ninja kom på banen

Fans af Team Ninjas spilkatalog fik sig i går også en glædelig overraskelse, da det spritnye Nioh 3 blev afsløret. Spillet byder til forskel fra sine forgængere på mere åbne områder, men det sjælknusende svære gameplay ser ud til at have fulgt med. Kan du lide, hvad du ser, er det muligt at prøve kræfter med spillet allerede nu, da Team Ninja shadow-droppede en demo til spillet på PS5 samtidigt med annonceringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

 

Stilhed på den japanske bakke

Vi fortsætter i den japanske stil med det nye psykologiske gyserspil, Silent Hill f, der også fik en ny trailer til eventet. Spillet foregår i Japan i 1960’erne og ser ud til at dele mange af de samme gameplay-mekanikker, som Bloober Teams fremragende SILENT HILL 2 (2024) havde. Spillets udgivelsesdato blev også afsløret – den 25. september 2025.

 

Snaaaake!

Remaket af Hideo Kojimas tredje Metal Gear Solid-spil, Metal Gear Solid Delta: Snake Eater fik sig en ny trailer til eventet, hvor spillets gameplay for alvor blev vist frem. Samtidigt fik vi også et kig på samarbejdet med Ape Escape, som vi her på Arkaden meget gerne ser et remaster eller remake af snarest – på forhånd tak.

 

Ohøj!

Rare’s Sea of Thieves ser ud til endelig at få lidt reel konkurrence på de åbne have. Joker Studio annoncerede nemlig deres nye Sea of Remnants, og spillet ser ud til at have meget tilfælles med dets senior på markedet – og så alligevel ikke. Spillets trailer indeholdt nemlig elementer af turbaseret strategi og tredjepersons platforming i et gudesmukt og besynderligt miks af genrer, der publiceres af NetEase; tag et kig herunder.

 

Tyveknægt i VR

Den gamle Thief-serie vender tilbage for første gang siden 2014 og får nyt liv i Virtual Reality, når Thief VR: Legacy of Shadow udkommer senere i år til PSVR2. Her bliver det muligt at snige sig rundt, lockpicke og stjæle på helt nye måder.

 

…og så til de mere besynderlige

State of Play bød også på en ny trailer til Capcoms Pragmata, som vi sidste gang så noget til for et par år siden. Her spiller man tilsyneladende som en astronaut af en slags, der følges med og passer på en ung (og lidt creepy?) pige igennem action-pakkede kampe. Det ser rimelig besynderligt ud – tjek det ud herunder.

Hvad i…?

En anden af de mere bizarre afsløringer finder man i Romeo is a Dead Man, som… jamen, jeg ved det virkelig ikke. Spillet er skabt af Grasshopper Manufacture i samarbejde med spilinstruktøren SUDA51, og kender man til hans tidligere værker, er man rimelig godt forberedt på det angreb på ens sanser, som traileren nedenunder indeholder. Tag et kig – det ligger uden for mine beskrivelsesevner. 

Origami-inspireret art style

Et andet iøjnefaldende spil, der blev afsløret i går, var Hirogami, der med det, der nok bedst kan beskrives som en origami-inspireret art style, ser ud til at byde på et kreativt action-eventyr. Spillet udkommer den 3. september 2025. 

 

Asynkron multiplayer-oplevelse

En anden unikt udseende spilafsløring, der ligger lidt uden for det sædvanlige, er Tides of Tomorrow. Spillet beskrives som en multiplayer historie, hvor hver spiller kan påvirke hinandens rejse gennem spillet, og hvor man selv kan vælge, hvis fodspor man vil følge. Hvem end, man følger, har taget valg på deres rejse, som man så må tage konsekvenserne af. Prøv at se, om du kan gennemskue det bedre, end jeg kan, her:

Surf’s up

Giant Squid, der står bag de meget atmosfæriske spil Abzu og The Pathless, afslørede i går en trailer til det, der sikkert bliver en ny emotionel rutsjebane, nemlig Sword of the Sea. Spillet minder i mine øjne mest af alt om det fremragende Journey i dets visuelle udtryk. Denne gang er hovedpersonen dog udstyret med et surfbræt af en slags, som åbner op for meget mere mobilitet – tag et kig herunder.

Genudgivelser i nye klæder

Sammen med afsløringerne af nye spil fik flere ældre spil også deres tid i rampelyset. Det gjaldt for det første Final Fantasy Tactics – The Ivalice Chronicles, der er en genudgivelse af det originale, turbaserede strategispil fra 1997. I denne udgave bliver det muligt både at spille det originale – helt som det var dengang – eller at kaste sig over en ny og “enhanced” udgave, der blandt andet indeholder stemmeskuespil til al dialog i spillet. Du kan læse mere om denne genudgivelse lige her.

 

Mortal Kombat: Legacy Kollection er en anden genudgivelse, der indeholder intet mindre end otte forskellige af de ældre kampspil fra serien: Mortal Kombat, Mortal Kombat II, Mortal Kombat 3, Ultimate Mortal Kombat 3, Mortal Kombat 4, Mortal Kombat Advance, Mortal Kombat: Deadly Alliance, og Mortal Kombat: Tournament Edition.

2D ninja-action

Ninja Gaiden-serien får et nyt kapitel – denne gang i 2D – med Ninja Gaiden: Ragebound. Fans af serien skal ikke vente længe for at få fingrene på spillet – det udkommer nemlig allerede den 31. juli. 

 

Blodigt og gotisk

Et nyt spil i Bloodstained-serien, den Castlevania-inspirerede 2D platformer-franchise, blev i går annonceret. Spillet har navnet Bloodstained: The Scarlet Engagement og ser ud til at byde på meget mere af det, Ritual of the Night tilbød i første omgang. 

På klatretur

Cairn byder på adrenalinpumpende klatreture, og spillet fik en ny trailer til State of Play sammen med annonceringen om, at der er en demo ude netop nu på PS5.

Bennett Foddys nye torturkammer

Har man tidligere prøvet kræfter med klatrespillet Getting Over It With Bennett Foddy, har man nok en idé om, hvad man skal forvente af Baby Steps. Her spiller man som Nate, en arbejdsløs mand, der ikke har så meget kørende for sig, som skal tisse, og for hvem den simple akt at gå fra A til B er en enorm udfordring. 

Nyt fra Ghost of Yotei – og så alligevel ikke…

Ghost of Yotei, efterfølgeren til det kritikerroste open-world spil Ghost of Tsushima, fik ikke så meget tid i rampelyset, som man måske ellers kunne have forventet. Til gengæld blev der med en meget kort trailer lagt i kakkelovnen til en State of Play i juli, der skal vise spillet mere frem.

 

Digimon er de bedste?

Det nyeste spil i Digimon-franchisen, Digimon Story Time Stranger, fik også en ny trailer og en udgivelsesdato – den 3. oktober 2025. Spillet byder på turbaserede kampe i en anime-inspireret pakke. 

Hole in one?

Everybody’s Golf Hot Shots fik en ny gameplay-trailer i går. Spillet byder på det største udvalg af spilbare karakterer nogensinde i franchisen, vejr- og tidsændringer på banerne og meget mere.

 

Fight!

State of Play indeholdt faktisk kampspil i denne omgang. Derfor var det måske også givet, at Playstation skulle annoncere deres helt eget trådløse fightstick, som følger trop med det velkendte udseende fra PS5’eren. 

 

Og meget mere!

Der var mange, mange spil, der blev vist frem i går, så her kommer lige en lynrunde:

Resident Evil 2 og Resident Evil 3 får genudgivelser i deres originale udgaver – og altså ikke som remakes. Det samme gør spil som Riven, Myst, Deus Ex og Twisted Metal 3 & 4. 

Game of the Year-vinder fra sidste år, Astro Bot, fortsætter med at pumpe nyt, gratis indhold ud til deres spillere. Indholdet kommer i form af fem nye “Vicious Void Galaxy”-baner. Samtidigt annoncerede udviklerne, at der kommer en ny DualSense-controller med et Astro Bot-skin senere i år. 

Foto: Playstation

Mod næste event – and beyond

Det var alt fra Sonys State of Play i denne omgang. Men med Geoff Keighleys mastodont ‘Summer Game Fest Live’ kun en enkelt dag væk og et virvar af andre events på horisonten, er sommerens spilannonceringer slet ikke færdige endnu. Vi dækker naturligvis spilnyhederne her på Arkaden, så følg med i de kommende dage, hvis du gerne vil være up-to-date.

Christian Heegaard Kongsøre

Christian Heegaard Kongsøre

Skribent & Anmelder


Christian spiller lidt af det hele – fra afslappende farming sims til hæsblæsende FPS’er. Det vil sige, når han ikke for tyvetusinde gang er faldet ned i MMO’ernes sorte brønd efter endnu en udvidelse eller opdatering til en af sine gamle flammer. Når det sker, kan ikke engang de stride, nordjyske vinde, han er født og opvokset med, rive ham væk fra kontorstolen.

Mest læste i dag

Så er der livstegn fra Marvel’s Blade

Nyhed

December 26, 2025

Så er der livstegn fra Marvel’s Blade

Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’

Nyhed

March 14, 2023

Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’

Der er en brætspils-version af ‘Dead Cells’ på vej

Nyhed

March 13, 2023

Der er en brætspils-version af ‘Dead Cells’ på vej

Nicolas Cage skal IKKE spille Peter Parker i ny live action Spider-Man serie

Film & Serier

December 6, 2025

Nicolas Cage skal IKKE spille Peter Parker i ny live action Spider-Man serie

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk