Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Her er karaktererne fra GTA VI

Her er karaktererne fra GTA VI
Rockstar Games
Nicolai Fog

Nicolai Fog

Estimeret læsetid: 3 minutter.

May 6, 2025

De største personligheder i verdens største spil

Der var den! Endelig! Den nye trailer til Grand Theft Auto VI – og selvom ventetiden nu er endnu længere end før, glæder vi os vildt meget. Den utroligt flotte Trailer 2 fremviste meget mere af historien og ikke mindst de personligheder, vi kommer til at møde. Rockstar præsenterer disse personer på deres hjemmeside – lad os udforske nogle af dem her.

Jason Duval

Foto: Rockstar Games

Jason er denne trailers hovedperson. Vi ser ham som den populære mand med en mørk side. Han voksede op i et bandemiljø som ung, som han forsøgte at flygte fra i sine teenageår. Han prøvede at tage i hæren, men endte samme sted igen. Nu befinder han sig et sted i livet, hvor han søger efter noget nyt. Det nye bliver hurtigt Lucia – som på mange måder kan blive både det bedste og det værste for ham.

Lucia Caminos

Foto: Rockstar Games

Lucia er en vaskeægte fighter. Hun blev oplært af sin far til at slås og er i sandhed et familiemenneske. Livet har været hårdt mod hende og familien, og Lucia har lært det hele på den hårde måde. Efter en kamp for sin familie kom hun i fængsel. Heldigvis kom hun ud – men fremadrettet er der kun plads til kloge valg.

Hun er villig til at tage kampen op for at få det liv, hendes mor har drømt om – koste hvad det vil. Kunne et liv med Jason være løsningen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for What'Sub

Cal Hampton

Foto: Rockstar Games

Den bedste måde at surfe på er på en computer. Cal nyder altid en masse øl i godt selskab. Han er nede på jorden og nyder livet dér – hvilket gør ham til en modsætning af sin ven Jason. Cal er samtidig kollega med Brian.

Boobie Ike

Foto: Rockstar Games

Boobie Ike er en legende i Vice City, og han lever og ånder for det. Selvom han kommer fra gaden, har han opbygget et legitimt imperium af stripklubber, musikstudier og ejendomme. Boobie er en glad mand udadtil, men viser sit sande jeg, når det gælder forhandlinger. Han investerer også meget af sin tid i en ung musiker ved navn DréQuan og deres mission om at skabe et hit.

DréQuan Priest

Foto: Rockstar Games

DréQuan har altid været en hustler – og knap så meget en gangster. Selv da han var på gaden og solgte stoffer, var målet altid musikken. I samarbejde med Boobie Ike optræder han på forskellige stripklubber og natklubber. Men disse dage er måske talte, da han har underskrevet kontrakt med Real Dimez og nu fokuserer fuldt ud på Vice City-scenen.

Real Dimez

Foto: Rockstar Games

Bae-Luxe og Roxy udgør Real Dimez. De har været bedste venner siden high school og elsker at feste, gå viralt på sociale medier og lave musik. De er nådesløse i jagten på den vildeste status online – og deres metode er at skabe det næste store hit som rappere.

Raul Bautista

Foto: Rockstar Games

Med charme, selvtillid og en snert af snedighed møder vi Raul Baustista. Hans speciale er at satse stort og jage den helt store gevinst. Han er en bankrøver, som kun går efter større og større kup. Han er den figur, der mest minder om personlighederne fra Grand Theft Auto V.

Brian Heder

Foto: Rockstar Games

Brian er den klassiske dealer. Han transporterer sine produkter med sin yacht og sin tredje kone, Lori. Brian har været i gamet så længe, at han nu har andre til at gøre det beskidte arbejde. Jason bor gratis i en af Brians ejendomme – så længe han hjælper med lokale “shakedowns” og kigger forbi til Loris sangria af og til.

Det ser ud til at blive et kæmpe galleri af store personligheder. Og mon ikke vi får endnu flere at se, inden udgivelsen den 26. maj 2026, hvor verdens største spil – Grand Theft Auto VI – endelig udkommer.

Nicolai Fog

Nicolai Fog

Skribent & Anmelder


Nicolai er uddannet elektriker. Da han var 5 år gammel, fik han en Game Boy Color og sit første spil, Super Mario Land. Året efter kom PlayStation 1 ind i billedet – hvor yndlingsspillet dengang blev Crash Bandicoot. Ved siden af sit arbejde og sin kærlighed til gaming er Nicolai også instruktør og manuskriptforfatter på sine egne kortfilm. Han ejer både en PS5 og en Switch, mens PC’en primært bruges til arbejde.

Mest læste i dag

Datoen for GTA 6-forudbestillinger kan være røbet

Nyhed

May 14, 2026

Datoen for GTA 6-forudbestillinger kan være røbet

PlayStation Plus afslører kataloget for maj måned

Nyhed

May 14, 2026

PlayStation Plus afslører kataloget for maj måned

Rygte: Sony holder fast i PS6‑planen – 2027 stadig målet

Nyhed

March 8, 2026

Rygte: Sony holder fast i PS6‑planen – 2027 stadig målet

Saros sælger langt under forventning

Nyhed

May 15, 2026

Saros sælger langt under forventning

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk