Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Horizon-MMORPG aflyst: Sony og NCSoft skrotter projektet!

Horizon-MMORPG aflyst: Sony og NCSoft skrotter projektet!
Sector
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

January 23, 2025

NCSofts MMORPG i Horizon-universet er aflyst, og Sony står med endnu en udfordring for deres live-service-strategi

Det kører ikke rigtigt for Sonys satsning på live-service-spil. Det er ikke mange dage siden, vi fandt ud af, at Sony har lukket og slukket for to live-service-spil. Bend Studios måtte se deres projekt blive aflyst, og samtidig er der blevet trukket stikket på et spil, der skulle udspille sig i God of War-universet. Og nu kan VGC fortælle, at et stort anlagt MMORPG i Horizon-universet også må lade livet.

Ifølge den sydkoreanske side MTN News har NCSoft valgt at lukke projektet med kodenavnet Project H. Det var angiveligt det MMORPG, som Sony og NCSoft havde indgået en aftale om at udvikle. I 2023 indgik NCSoft en global aftale med Sony Interactive Entertainment, hvor målet var at skabe nye spiloplevelser, der kunne nå ud til et bredere publikum.

NCSoft står bag flere populære spil – blandt andet Guild Wars. Foto: NCSoft

Flere udviklere har forladt NCSoft efter projektets aflysning, mens dem, der er blevet, er blevet flyttet til andre opgaver. Rapporten peger også på, at beslutningen kan hænge sammen med de nedskæringer, som ramte virksomheden i oktober sidste år.

Det er værd at nævne, at det omtalte MMORPG var et eksternt projekt fra NCSoft og ikke har noget at gøre med Guerrilla Games’ egne planer for Horizon-universet. Guerrilla arbejder stadig på et multiplayer-spil i serien, som blev annonceret i december 2022. Det skulle have en helt ny rollebesætning og en stil, der adskiller sig fra de tidligere spil.

Post Banner

Det ser dog ikke for godt ud for Sonys live-service-strategi. For når store projekter som dette aflyses, bliver det kun sværere for PlayStation at finde sin plads på markedet. Hvordan det påvirker fremtiden for både Horizon-universet og Sonys andre satsninger, må tiden vise.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Nyhed

June 11, 2025

Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

Anmeldelse

June 18, 2025

Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Anmeldelse

June 17, 2025

TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Feature

June 17, 2025

Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk