Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Horror-elementer i Intergalactic: The Heretic Prophet? Nye hints om Naughty Dogs næste spil

Horror-elementer i Intergalactic: The Heretic Prophet? Nye hints om Naughty Dogs næste spil
Naughty Dog
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

January 3, 2025

Små detaljer tyder på en historie, der er mørkere og mere uhyggelig end forventet

Siden Intergalactic: The Heretic Prophet blev præsenteret ved The Game Awards, har spillet skabt stor debat. Nogle har kritiseret traileren for dens markante brug af product placement, mens andre har rynket på næsen over valget af hovedperson – en ung kvinde med meget kort hår – hvilket du kan høre mere om i dette afsnit af Arkaden Podcast. Men der er også mange, der glæder sig til spillet, især efter Neil Druckmann fortalte, at det blandt andet er inspireret af klassisk anime som Akira og Cowboy Bebop. Siden den første afsløring har der dog ikke været mange oplysninger om spillet – indtil nu.

GameRant skriver nu, at flere personer med tilknytning til projektet har efterladt små hints om, at spillet kan indeholde elementer af horror. Illustratoren Colin Lorimer, der arbejdede på spillet i dets tidlige udvikling, delte for nylig et opslag på Instagram, hvor han brugte hashtags som “sci-fi,” “horror” og “fantasy.” Det har fået mange til at overveje, om Intergalactic vil tage en mørkere drejning, end man umiddelbart kunne forvente. Traileren, som du kan se herunder, har flere steder undervejs en intens og dyster stemning, og det lader til, at spillet muligvis bevæger sig i en mere uhyggelig retning.

Neil Druckmann har desuden udtalt, i et interview med The New York Times, at spillet vil undersøge, hvad der sker, når man vælger at tro blindt på forskellige institutioner. Traileren viser da også en religiøs organisation, der ser ud til at spille en central rolle i historien, hvilket umiddelbart indikerer en mørkere og mere kompleks fortælling.

Post Banner

Men holdet bag spillet er også med til at bidrage til ideen om et mere horror-orienteret projekt. Her finder man eksempelvis konceptkunstneren Tye Martinez, der netop er kendt for sine mørke og stemningsfulde værker, samt komponisterne Trent Reznor og Atticus Ross, der blandt andet stod for musikken til filmen Challengers sidste år – og normalt leverer nogle super fede og intense lydspor. Alt peger altså i retning af, at Intergalactic bliver mere end en klassisk rumhistorie – det lader til at spillet vil udfordre os både narrativt, visuelt og lydmæssigt.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Arkaden på Folkemødet – Hvad laver Arkaden på Folkemødet?

Feature

June 15, 2025

Arkaden på Folkemødet – Hvad laver Arkaden på Folkemødet?

Summer Game Fest 2025 fik rekordhøjt seertal

Nyhed

June 16, 2025

Summer Game Fest 2025 fik rekordhøjt seertal

Gog introducerer nyt MOD initiativ, og afslører Skyblivions udgivelsesvindue!

Nyhed

June 14, 2025

Gog introducerer nyt MOD initiativ, og afslører Skyblivions udgivelsesvindue!

Nintendo Switch 2-anmeldelse –  Samme opskrift, langt bedre resultat

Anmeldelse

June 15, 2025

Nintendo Switch 2-anmeldelse – Samme opskrift, langt bedre resultat

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk