Indie udvikler retter kritik mod content creators
Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 17, 2025
Connor Hill som er indieudvikleren bag spillet Operation: Harsh Doorstop, skyder med skarpt efter content creators og streamere
Connor Hill, indie udvikler af spillet Operation: Harsh Doorstop, har rettet en skarp kritik mod content creators og streamere. Hill beskylder specifikt disse content creators for at overtræde FTC-lovgivningen vedrørende betalt samarbejde. Operation: Harsh Doorstop er et taktisk sandbox-spil inden for militærgenren, der trækker inspiration fra populære titler som Garry’s Mod og Ravenfield.
Hill henviser til en simpel lovbestemmelse: modtager man betaling for at promovere et produkt, skal dette oplyses. Han mener, at mange content creators ikke overholder denne regel, især ikke i forbindelse med spil-previews. Den 8. februar udsendte Hill en advarsel på platformen X, hvor han rettede sig mod personer, der planlægger at kommentere på Operation: Harsh Doorstop. I sin udtalelse skrev Hill:
– En advarsel til alle Content Creators, når vores opdatering til @OpHarshDoorstop udkommer. Hvis du har modtaget mere end $10.000 USD i betalinger fra studier, som vi konkurrerer med, inden for de sidste 12 måneder, og du ikke oplyser om dette i nogen “anmeldelse”, du skriver om vores spil, vil du og jeg få juridiske problemer.
I en efterfølgende video på X præciserede Hill, at han har beviser for, at spiludviklere verden over betaler content creators for at promovere deres spil positivt. Han understreger dog, at han ikke har noget imod betalt samarbejde, så længe det er tydeligt kommunikeret over for publikum. Hill mener, at det er unfair at sammenligne spil med hinanden, hvis et af spillene er blevet betalt for at blive promoveret, da dette kan føre til misvisende anmeldelser.
Alright, our game is coming out on February 28th… but as promised here is my video clarifying all statements I've made in the last few days. I stand firm on all statements. Every person who retweets this post will receive a Steam key to our game. See you in three weeks. pic.twitter.com/w9ZkBMhN3D
— Connor Hill | Developing Games & AI Software (@Bluedrake42) February 11, 2025
Hills tilgang har ført til en bølge af negative anmeldelser på Steam, der primært kritiserer udvikleren personligt frem for selve spillet. Hill fastholder sine beskyldninger og afventer nu udfaldet af situationen.
Mest læste i dag
Nyhed
December 8, 2025
GameStop dummer sig, offentliggjorde spilbar karakter til Resident Evil Requiem
Film & Serier
December 8, 2025
Paramount lancerer fjendtligt opkøbstilbud på Warner Bros. Discovery
Feature
December 7, 2025
Hvem vinder til The Game Awards?
Nyhed
December 8, 2025
Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards
© Copyright - arkaden.dk
