Jam City skærer ned på troldmænd og dinosaurer
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
August 6, 2024
Antallet af fyringer ser ikke ud til at stoppe, og med omkring 11.000 afskedigelser alene i år har spilbranchen allerede overgået sidste års samlede antal fyringer
Det magiske tæppe bliver rullet sammen hos mobilspil-giganten Jam City. Virksomheden bag populære spil som Harry Potter: Hogwarts Mystery og Jurassic World Alive har netop meddelt, at de må sige farvel til 10% af deres medarbejdere, hvilket svarer til omkring 85 dygtige hænder. Det bekræfter Polygon journalisten Nicole Carpenter på X (Twitter).
Årsagen til de triste nyheder skal findes i en spilbranche, der har kæmpet med at leve op til de høje forventninger i 2023. Selvom der har været enkelte lysglimt, har den generelle tendens været nedadgående. Jam Citys CEO, Josh Yguado, har i en intern besked til medarbejderne udtrykt bekymring over de fortsatte udfordringer og forudser ikke en bedring før langt inde i 2025.
Det er desværre ikke første gang, at Jam City må ty til drastiske besparelser. I 2022 mistede 17% af medarbejderne deres job, hvilket understreger de hårde vilkår i branchen.
In what's already been a bad week for video game workers, Jam City (DC Heroes & Villains, Jurassic World Alive) announced yesterday its laying off 10% of its employees. In 2022, Jam City had 1,400 workers, so I'm estimating 100 to 140 people are impacted. pic.twitter.com/zL4OFetyuQ
— Nicole Carpenter (@sweetpotatoes) August 2, 2024
En branche i krise
Jam City er langt fra alene om at stå i denne situation. Spiludvikleren Farhan Noor har dokumenteret et alarmerende antal fyringer i spilindustrien siden starten af 2022 på videogameslayoffs.com. Hans tal viser, at over 10.500 spiludviklere mistede deres job sidste år, og med Jam Citys seneste nedskæringer anslås det, at over 11.400 spiljobs er forsvundet i år alene.
I år har flere store spilstudier gennemført betydelige fyringsrunder på grund af økonomiske udfordringer og omstruktureringer.
Epic Games, kendt for Fortnite, har afskediget omkring 830 medarbejdere, svarende til 16% af deres arbejdsstyrke, for at justere deres omkostninger. Bungie, udviklerne af Destiny, har også skåret ned på deres personale, med omkring 220 afskedigelser for at tilpasse sig fremtidige mål.
Sony, der står bag PlayStation og en række store spiludgivelser, har ligeledes gennemført afskedigelser i deres spilstudier som en del af strategiske ændringer med hele 900 ansatte.
Electronic Arts (EA), kendt for titler som FIFA og Battlefield, har også været nødt til at reducere deres arbejdsstyrke for at optimere deres ressourcer i en hård konkurrencepræget industri. Microsoft, som ejer Xbox og har opkøbt flere spilstudier, har også afskediget medarbejdere som en del af deres tilpasning til markedets udfordringer.
Mest læste i dag
© Copyright - arkaden.dk

