Kæmpe ændringer for Overwatch
Rasmus Lund-Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 4, 2026
Det er slut med Overwatch 2! Men ikke fordi Blizzard lukker spillet ned. De er bare nået frem til, at 2-tallet i spillets titel er komplet overflødigt. Så fra og med den nye sæson, der starter på tirsdag, hedder spillet blot Overwatch.
Det nye (og gamle) navn lader dog til at være den mindste forandring, den nye sæson fører med sig. Faktisk er den nærmest en nulstilling, og derfor kalder de den Reign of Talon season 1, selvom det rettelig er den 21. sæson. De har åbenbart fået en fobi mod 2-taller ovre hos Blizzard.
Nye roller og helte
Alle helte i Overwatch får en justering i den nye sæson, og som noget helt nyt bliver de tre roller – tank, damage og support – delt ind i nye underroller med fælles træk og mekanikker.
Samtidigt har Blizzard også planlagt hele ti nye helte til spillet. Og de første fem bliver del af den nye sæson, der altså starter i næste uge.
Den ene af de fem nye helte er en kat med jetpack, og resten er jeg bedøvende ligeglad med, for prøv lige at se hvor nuttet den er!
Overwatchs menuer og brugerflade får også en kæmpe overhaling, der er nye skins som er så kawaii at det grænser til det kvalmende, og meget, meget mere. Faktisk så meget, at du nok hellere selv må læse annonceringen og detaljerne ovre hos Blizzard. Eller bare se den 35 minutter lange Overwatch 2026 Spotlight-video nedenfor, der afslører og gennemgår det hele.
Mest læste i dag
Anmeldelse
June 15, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet
Film & Serier
June 14, 2026
Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse
Nyhed
June 15, 2026
Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Film & Serier
June 15, 2026
Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
© Copyright - arkaden.dk


