Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Kæmpe forlig: The Pokémon Company scorer millioner – og får en offentlig undskyldning

Kæmpe forlig: The Pokémon Company scorer millioner – og får en offentlig undskyldning
Nintendosoup.com
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

February 27, 2025

Endnu et søgsmål er afsluttet, men kampen om ophavsrettigheder stopper næppe her

Det er ikke første gang – og bliver nok heller ikke sidste gang – at The Pokémon Company har taget juridiske skridt for at beskytte sine aktiver. Selskabet, som Nintendo delvist ejer, har været meget aggressive i deres forsvar af Pokémon-brandet. På Arkaden har vi tidligere beskæftiget os med Nintendos sagsanlæg mod Pocketpair, udviklerne bag Palworld, hvor en kasteteknik i spillet ifølge Nintendo ligner for meget en patenteret mekanik, de har eneret på.

Nu er endnu et søgsmål blevet afsluttet, og der har været tale om langt mere end småpenge.

The Pokémon Company har netop indgået et forlig i deres sag mod mobilspillet Pocket Monster: Remake, en sag der har kørt i det kinesiske retssystem i flere år. Ifølge Automaton blev The Pokémon Company i september tilkendt sejren, da retten i Shenzhen opretholdt deres copyrightkrav, men efter en anke fra de sagsøgte firmaer, Guangzhou Maichi Network Technology og Khorgos Fangchi Network Technology, har parterne nu indgået forlig.

Retten havde ellers pålagt de sagsøgte at betale hele 15 millioner dollars til The Pokémon Company, men ifølge rapporter er der nu landet et forlig, som indebærer en “kæmpe sum” samt offentlige undskyldninger fra de to firmaer.

Pocket Monster: Remake så første gang dagens lys i 2015 og var et turbaseret mobilspil, der – ifølge The Pokémon Company – brugte monstre og karakterdesign, der mindede mistænkeligt meget om de originale Pokémon. Spillet genererede angiveligt omkring 42 millioner dollars om året, hvilket fik The Pokémon Company til at kræve 72 millioner dollars i erstatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Selvom det endelige beløb for forliget ikke er blevet offentliggjort, sender sagen et klart signal om, at Nintendo og The Pokémon Company fortsat vil gå benhårdt efter enhver, der krænker deres intellektuelle ejendom. Og med deres historik in mente er det næppe sidste gang, vi ser dem tage juridiske skridt mod udviklere, de mener, går for tæt på deres ophavsrettigheder.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

One Battle After Another-anmeldelse – Årets film kaster dig hovedkulds ind i et hæsblæsende actionbrag

Anmeldelse

September 25, 2025

One Battle After Another-anmeldelse – Årets film kaster dig hovedkulds ind i et hæsblæsende actionbrag

Oscars 2026: En Oscar til Danmark

Film & Serier

March 16, 2026

Oscars 2026: En Oscar til Danmark

Weapons-anmeldelse – Lige så tankevækkende og hjemsøgende, som den er grotesk morsom

Anmeldelse

August 7, 2025

Weapons-anmeldelse – Lige så tankevækkende og hjemsøgende, som den er grotesk morsom

KPop Demon Hunters-anmeldelse – Koreansk animationsfænomen

Anmeldelse

August 1, 2025

KPop Demon Hunters-anmeldelse – Koreansk animationsfænomen

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk