Kingdom Come: Deliverance 2 har gjort Luke Dale til en streamingstjerne


Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 9, 2025
Luke Dale er kendt som Sir Hans Capon i Kingdom Come: Deliverance 2 – men nu er han blevet et af de hotteste navne på Twitch på rekordtid
Kingdom Come: Deliverance 2 har været en massiv succes, og det har ikke kun gavnet Warhorse Studios – det har også haft en positiv effekt på flere af de medvirkende skuespillere. Tom McKay, der spiller hovedrollen som Henry, har travlt med at promovere spillet, og vi har på Arkaden også talt med de to danske skuespillere, der har bidraget til eventyret. Men denne gang handler det om Luke Dale, der spiller Sir Hans Capon – en af de helt centrale figurer i spillet.
For Luke Dale har Kingdom Come: Deliverance 2 ikke blot været en succes i skuespilmæssig forstand. Det har også sparket gang i en streamingkarriere, der på rekordtid har gjort ham til en af verdens største streamere.
Læs Arkadens interview med Kenneth M. Christensen fraa KCD2 her.
Dang. I’m in the top 0.01% of streamers in the world 🫶
Shall we get to number 1? @KaiCenat I’m coming for you bro 👊 pic.twitter.com/0Cg9bt76fy
— Luke Dale (@LordHansCapon) February 27, 2025
Fra adelsmand til streamingstjerne
Hans Capon er en af de mest markante karakterer i Kingdom Come: Deliverance-serien. Hvor han i det første spil var en arrogant adelsmand, der var til at få spat af, har han i efterfølgeren udviklet sig til en mere elskværdig charmør, som man går langt for at beskytte. Rollen har uden tvivl været en af Luke Dales helt store præstationer, men nu har han også fundet sig en ny arena at boltre sig på – Twitch og YouTube.
Dale begyndte sin streamingrejse kort før lanceringen af Kingdom Come: Deliverance 2 ved at spille det første spil i serien. Dengang var der omkring 350 seere, der fulgte med. Men efter udgivelsen af KCD2 eksploderede populariteten, og på bare to uger var han oppe på over 20.000 seere. I dag har han passeret 100.000 abonnenter på YouTube og har sikret sig Twitch-partnerskab – alt sammen efter blot otte streams af Kingdom Come: Deliverance 2.
Læs Arkadens interview med Mads Hjulmand fra KCD2 her:
En født entertainer
Det er ikke kun spillets succes, der har gjort Luke Dale til en streamingstjerne. Han har vist sig at være en dygtig entertainer med en naturlig sans for humor. Han har endda fået tatoveret Kingdom Come: Deliverance 2-logoet under en livestream – noget, der nok må siges at være den ultimative dedikation til et spil.
Dale har også selv kommenteret sin nye status på sociale medier. Han skrev for nylig på X:
– Dang. Jeg er i top 0,01 % af streamere i verden. Skal vi gå efter førstepladsen?
Hvis du vil følge Luke Dales videre færd, kan du finde ham på YouTube og Twitch under navnet LordHansCapon.
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse
May 9, 2025
DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance
© Copyright - arkaden.dk