Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
June 15, 2026
For godt og vel to uger siden startede showcase‑ugen med State of Play. Og selv med biografvisninger og løfter om store afsløringer var der ét spil, der stjal hele rampelyset: God of War: Laufey.
Sony viste hele 20 minutters gameplay, og nu er der kommet mere saft til juicen – denne gang fra spillets egen director.
I et interview med Gamesradar+ (opsnappet af Insider Gaming) fortæller Ariel Lawrence, der står i spidsen for projektet, at Laufey ikke blot er et nyt kapitel, men et bevidst forsøg på at forene to vidt forskellige perioder i God of War‑seriens historie.
Hvor de nyere spil har været tunge, dramatiske og karakterdrevne, var den oprindelige trilogi langt mere actionpræget og flamboyant. Laufey forsøger at lade de to udtryk smelte sammen.
I spillet indtager man rollen som Kratos’ afdøde hustru, der bevæger sig gennem sin egen rejse i efterlivet. Det giver Sony Santa Monica mulighed for at eksperimentere med både tone og mekanik, og Lawrence beskriver det som en “chokolade og peanutbutter”-kombination – to ting, der ikke burde passe sammen, men som kan skabe noget helt særligt, hvis balancen rammes rigtigt.
Hun fortæller, at teamet længe har spurgt sig selv, hvordan man kan bevare fleksibiliteten og agiliteten fra de gamle spil uden at miste den tyngde, der definerer de nye. Det er netop den syntese, Laufey forsøger at ramme.
Spillet har endnu ingen udgivelsesdato.
Hvad vi dog kan sige er, at Deborah Ann Voll (Daredevil, True Blood) vender tilbage som Laufey og Jack Quaid (The Boys, Novocaine) spiller firkanten kaldet Phranque.
Mest læste i dag
Nyhed
July 10, 2026
Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!
Anmeldelse
July 11, 2026
Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede
toplists
July 8, 2026
De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg
Nyhed
July 10, 2026
Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!
© Copyright - arkaden.dk

