Ler, fysik og kaos: Kiln var aftenens skjulte kort
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
January 23, 2026
Igår var der Xbox årlige Developer Direct. Og vi havde svaret på de tre spil, som ville blive fremvist, men som altid var der det hemmelige spil. Og det “hemmelige” spil, som Xbox havde gemt i ærmet til gårsdagens showcase, viste sig at være en genoplivning af Kiln.
Et projekt, der første gang dukkede op som en eksperimentel prototype under Double Fines Amnesia Fortnight helt tilbage i 2017 – og som siden forsvandt ud i stilheden.
#AF2017 TEAM KILN, Lead by Derek Brand. These guys have been staring at pottery textures all day long. pic.twitter.com/mUkKktBzHF
— Double Fine (@DoubleFine) April 13, 2017
Nu er det officielt. Kiln er tilbage, og det får premiere i foråret 2026. Det bliver samtidig tilgængeligt dag ét på Game Pass.
Præsentationen satte tonen med Tim Schafer foran en pottemagerskive – en humoristisk, men samtidig stærk metafor for spillets kerne. For i Kiln handler det om at forme sine egne krigere i ler, før de sendes i kamp mod andre spillere.
Konceptet er et holdbaseret multiplayer-slåsspil, men med en tydelig kreativ drejning. Man indtager rollen som en bjergånd, der skaber og besjæler såkaldte “Vessels” – lerfigurer, som man selv designer undervejs.
Formen påvirker fysik, bevægelse og kampstil. Lange lemmer kan give rækkevidde, kompakte kroppe kan give stabilitet, og asymmetriske konstruktioner kan skabe uforudsigelige bevægelser i de arenaer, hvor alt kan splintres.
Spillet er bygget op omkring procedural animation og fysikbaserede systemer, hvilket giver kampene et råt og dynamisk udtryk. Figurerne deformeres, mister dele og smadres i realtid, og det hele ser mere systemdrevet end scriptet ud.
Det er en anden retning end det mere narrativt tunge og ofte abstrakte udtryk, man forbinder med Grim Fandango og Psychonauts. Men Double Fines særpræg er stadig tydeligt. Det har den der legende, skæve energi – og personligt synes jeg faktisk, det så ret finurligt ud. Mindre højtravende, mere mekanisk, men stadig med kant.
At Kiln nu har et konkret udgivelsesvindue signalerer, at projektet er vokset fra intern prototype til fuldblodsproduktion. Og som aftenens skjulte kort viste det, at Developer Direct stadig kan overraske.
Traileren kan ses her:
Mest læste i dag
Film & Serier
August 7, 2026
Chris Carter afslører trailer til den R-ratede version af “The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn”
Film & Serier
August 7, 2026
Sam Neill nåede at færdiggøre sin rolle i The Legend of Zelda før sin død
Anmeldelse
August 8, 2026
The Devil Wears Prada 2 Blu-Ray -Anmeldelse – Hyldest til en industri Fanden har skabt
Podcast
August 7, 2026
Arkaden+ anmelder: Batman: Caped Crusader – Sæson 2
© Copyright - arkaden.dk

