Månedens PlayStation Plus titler for februar afsløret
Mads Lund
Estimeret læsetid: 2 minutter.
January 31, 2025
Sony PlayStation har annonceret månedens spil med PS Plus for februar måned, hvorved der potentielt er mulighed for tilføjelsen af tre nye titler til ens spilbibliotek
Traditionen tro, så byder en ny måned på en række ’’gratis’’ spil for PS Plus abonnenter. Det bliver fra d. 4. februar frem til 3. marts muligt at tilføje de tre spil for februar måned. Titlerne som man kan se frem til denne måned er: Payday 3, High on Life og Pac-Man World Re-Pac.
Payday 3 (PS5)
Det mest fremtrædende spil på listen, samt nok også den største renommé mæssigt, er Payday 3 som er udgivet af Deep Silver og udviklet af Starbreeze Studios. Spillet blev udgivet i 2023 og fik en hård modtagelse på baggrund af en skuffende launch blandt andet i form af serverproblemer. Dog er de tidligere spil i serien generelt velsete, hvor det første formåede at få en vis kultstatus og hvor det andet er det nok mest succesfulde i serien. Spillet omhandler i sin enkelthed at udføre heists, igennem en first person shooter, hvor co-op er i højsædet. Hvis man tidligere har afholdt sig fra spillet grundet kritikken eller fordi man ganske enkelt aldrig har fået prøvet spilserien, så er der i hvert fald en mulighed for at prøve kræfter med det nu.
High on Life (PS4/PS5)
Det andet spil på listen er titlen High on Life, som er udviklet og udgivet af Squanch Games. Spillet blev udgivet i 2022 og er en komisk space shooter. Spillet handler om, at jorden bliver invaderet af et rumvæsenkartel som bliver ’’høje’’ på mennesker, hvor man bliver en intergalaktisk dusørjæger. Her får man mulighed for blandt andet, at rejse til en række forskellige økosystemer og tage kampen op mod rumvæsnerne med sine talende våben.
Pac-Man World Re-Pac (PS4/PS5)
Det tredje og sidste spil på listen er Pac-Man World Re-Pac, som er udviklet af Now Production og udgivet af Bandai Namco. Spillet er fra 2022 og med en af de mest ikoniske spilkarakterer, som nok ikke kræver den store introduktion. Der er her tale om en 3D platformer, som vi især kender det fra 3D Mario, men nok også for mange i form af sidste års hit Astro Bot. Dette er en remake af det gamle spil Pac-Man World, hvor man som Pac-Man skal redde sin familie og venner, som er blevet kidnappet til ens fødselsdag.
Hvis du ikke lige har fået tilføjet spillene for januar måned, så er dette fortsat muligt frem til d. 3. februar. Spillene i januar var: Suicide Squad: Kill the Justice League, Need for Speed: Hot Pursuit og The Stanley Parable: Ultra Deluxe Edition.
Mest læste i dag
Nyhed
July 10, 2026
Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!
toplists
July 8, 2026
De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg
Anmeldelse
July 11, 2026
Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede
Nyhed
July 10, 2026
Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!
© Copyright - arkaden.dk

