Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Nyhed

Marvel Rivals: Superhelte, skurke og store ambitioner – Se den nye trailer her!

Marvel Rivals: Superhelte, skurke og store ambitioner – Se den nye trailer her!
Foto: NetEase
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

December 1, 2024

Nu nærmer Marvel Rivals sig sin officielle udgivelse, og vi har fået nye detaljer om, hvad der venter af nye tiltag

I en pressemeddelelse, som Arkaden.dk har modtaget, løfter Marvel Games og NetEase Games sløret for flere detaljer om det kommende team-baserede PvP-spil, Marvel Rivals. Spillet lanceres officielt onsdag den 6. december kl. 01:00 dansk tid.

Foto: NetEase

I Marvel Rivals kan man sammensætte sit drømmehold, bestående af Marvels ikoniske helte og skurke, og kæmpe i spillets destruerbare baner, der er inspireret af multiverset. Spillet lanceres med hele 33 figurer, som alle er tilgængelige og gratis fra dag ét. Ud over den brede startopstilling teaser pressemeddelelsen også, at spillet vil indeholde nye baner og figurer – herunder afsløringen af fem nye helte i dagene op til lanceringen.

Udviklerne har netop frigivet en ny trailer med spillets temasang Rivals ‘Til the End, som fremføres af Chrissy Costanza, der er kendt fra bandet Against the Current. Spillets soundtrack, Galactic Tunes, bliver også tilgængeligt på streamingplatforme samme dag, mens en vinyludgave allerede kan forudbestilles nu.

Nye baner og karakterer

En af de nye tilføjelser i Marvel Rivals er banen Klyntar: Symbiotic Surface, hvor Guardians of the Galaxy og Venom havner midt i en konflikt om, hvordan de skal håndtere truslen fra Knull. Ifølge pressemeddelelsen har Knulls opvågnen kastet en skygge over panterguden Bast, og det får Shuri til at sende Guardians til Klyntar for at finde en løsning på problemet. Deres ankomst bliver dog alt andet end nem, da deres skib, Milano, styrter ned, og de hurtigt støder på Venom, hvilket fører til stor uenighed mellem parterne.

Derudover bliver nye helte også løbende afsløret op til lanceringen, heriblandt Squirrel Girl, Black Widow, Cloak & Dagger, Iron Fist og Wolverine.

Foto: NetEase

Forbered dig på kamp

Fra den 4. december kan man forudinstallere Marvel Rivals på Steam, så alt er klart til lanceringen. Spillets fokus på samarbejde og den voksende række af karakterer kan gøre spillet til et interessant bud på et nyt multiplayer-skydespil.

Om det så lykkes spillet at finde sin egen plads blandt de mange superheltespil på markedet, må tiden vise.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Film & Serier

June 11, 2025

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Nyhed

June 11, 2025

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Film & Serier

June 12, 2025

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Anmeldelse

June 12, 2025

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk