Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Mass Effect 5: De originale hjerner vender tilbage!

Mass Effect 5: De originale hjerner vender tilbage!
Instant-Gaming.com
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 27, 2024

Flere rutinerede kræfter er vendt tilbage til BioWare for at arbejde på det kommende spil i Mass Effect-serien

Selvom Mass Effect 5 stadig er i de tidlige stadier af udviklingen, og der kan gå noget tid før vi får det nye spil i hænderne, er der allerede begyndt at dukke spændende detaljer op om projektet. For tiden er BioWares hovedfokus rettet mod deres kommende projekt, Dragon Age Dreadwolf, men det har ikke stoppet dem fra at planlægge fremtiden for Mass Effect-serien.

Først kunne Gamesradar+ berette, at fire Mass Effect-veteraner var tilbage bag roret på det kommende spil i serien, og senere kunne PC Gamer uddybe, at der var tale om flere rutinerede kræfter, der er vendt tilbage til Bioware for at arbejde på Mass Effect 5. Det skete efter, at spillets executive producer, Michael Gamble, i weekenden blev midtpunktet for en fan-drevet diskussion. Fansene var ivrige efter at få bekræftet, om udviklingsteamet bag det nye spil ville inkludere de samme erfarne kræfter, som stod bag udviklingen af den oprindelige og ikoniske trilogi. Michael Gamble, som selv har været en del af Mass Effect-serien siden Mass Effect 2, beroligede derefter fansene ved at bekræfte, at nøglepositionerne i udviklingen af det nye spil besættes af veteraner fra den oprindelige trilogi.

Den oprindelige trilogi er elsket af mange, og står også som noget af det ypperste BioWare har præsteret. Foto: Clio Awards

Men hvem er så disse veteraner, som skal bringe Mass Effect 5 til live? Foruden Gamble selv inkluderer holdet Derek Watts som art director, en mand hvis vision formgav det visuelle udtryk i den oprindelige serie og nu vender tilbage for at bringe denne æstetik ind i det nye spil. Parrish Ley tager rollen som creative director, og han er kendt for de uforglemmelige cinematiske øjeblikke i trilogien. Spillets game director er Preston Watamaniuk, som var den ledende designer bag de første spil. Desuden er Dusty Everman tilbage som narrative designer, som foruden at være en dygtig forfatter også var med til at skabe det originale Normandy-skib. Brenon Holmes, der er en rutineret producer med erfaring fra tre tidligere Mass Effect-spil, er også om bord, og han har tidligere arbejdet med at indføre nye gameplay-elementer til serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Og det er godt nyt, for vi er mange, der har været en anelse bekymret for spillet. BioWare er ikke det samme powerhouse som for blot ti år siden, da mange talentfulde medarbejdere har forladt virksomheden. Men med tilgangen af det ovenstående veteranhold må det siges, at Mass Effect igen er i gode hænder, hvilket efterlader mig med et smil på læben.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

One Battle After Another-anmeldelse – Årets film kaster dig hovedkulds ind i et hæsblæsende actionbrag

Anmeldelse

September 25, 2025

One Battle After Another-anmeldelse – Årets film kaster dig hovedkulds ind i et hæsblæsende actionbrag

Oscars 2026: En Oscar til Danmark

Film & Serier

March 16, 2026

Oscars 2026: En Oscar til Danmark

Oscars 2026: One Battle After Another blev nattens helt store vinder

Film & Serier

March 16, 2026

Oscars 2026: One Battle After Another blev nattens helt store vinder

KPop Demon Hunters-anmeldelse – Koreansk animationsfænomen

Anmeldelse

August 1, 2025

KPop Demon Hunters-anmeldelse – Koreansk animationsfænomen

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk