Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Massive fyringer hos Striking Distance Studios

Massive fyringer hos Striking Distance Studios
Wccftech
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 1, 2025

Endnu en fyringsrunde rammer studiet bag The Callisto Protocol

Striking Distance Studios har endnu en gang været nødt til at skære i medarbejderstaben. Studiet, der står bag The Callisto Protocol, blev oprindeligt grundlagt af blandt andet Glen Schofield, der tidligere har været involveret i Dead Space og flere Call of Duty-spil. Schofield forlod dog frivilligt studiet i 2023, samme år hvor Striking Distance også måtte igennem en fyringsrunde.

Nu er der altså sket endnu en reduktion i medarbejderstaben. Det bekræftede Krafton, studiets moderselskab, i en udtalelse til PC Gamer. Ifølge Krafton sker nedskæringerne for at gøre studiet mere ‘smidigt’ og skabe en ‘bæredygtig arbejdsstruktur’.

Det var den tidligere koncept-art director hos Striking Distance, Jesse Lee, der i sidste uge i et opslag på LinkedIn kom med nyheden, hvor han reflekterede over sine næsten seks år i studiet:

– De fleste udviklere er blevet fyret, og det er svært at sætte ord på det hele lige nu, skriver han blandt andet.

Flere tidligere ansatte har efterfølgende delt deres oplevelser. Studiets animationsdirektør Zach Volker skrev:

– Det var en hård morgen hos Striking Distance. Mange blev fyret, inklusiv mig selv. Det har været en vild rejse, og jeg er taknemmelig for de muligheder, jeg har haft.

Det er altså ikke første gang, Striking Distance Studios har måttet skære ned. Tilbage i august 2023 blev 32 medarbejdere afskediget som led i en strategisk omstrukturering. Tidligere samme år hævdede over 20 tidligere ansatte desuden, at de var blevet udeladt af rulleteksterne i The Callisto Protocol – selv efter at have arbejdet på spillet i over et år.

Studiets seneste udgivelse var et roguelike-spin-off af The Callisto Protocol, der udkom i oktober sidste år, men aldrig formåede at tiltrække et større publikum. Dermed ser fremtiden for Striking Distance Studios nu langt mere usikker ud end nogensinde før.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk