Microsoft vil bevare gamle spil gennem AI! Men tag det med et gran salt

Bevaring af spil har ligget mange på sinde de seneste år. Hvordan sikrer vi, at både klassiske og moderne spil stadig kan spilles, når konsollerne er udtjente? Når studierne bag er gået konkurs, og serverne slukket?

Microsoft mener, at de er på sporet af en løsning. Og den løsning er en ny generativ AI-model, som de netop har afsløret. Og det er nu, at du skal finde saltkarret frem, kære læser. For ganske som med megen anden generativ AI, er der indtil videre mere tale om håb og forventninger end faktiske resultater.

Microsoft kalder den nye model for Muse, og målet er, at den skal kunne skabe gameplay. Altså levende, bevægelige billeder, der reagerer på spillerens input fra en controller. Og visionen er, at man engang i fremtiden vil kunne fodre modellen med en masse gameplay fra et givent spil, og så vil Muse kunne genskabe spiloplevelsen og lade spilleren spille spillet, selvom der ikke indgår én eneste linje kode fra det oprindelige spil i AI-modellen. I teorien ville Muse altså kunne genskabe oplevelsen af at spille, for eksempel, Super Mario Bros. uden rent faktisk at have de oprindelige filer eller at besvære sig med at emulere den oprindelige Nintendo-hardware. Og alligevel ville det for spilleren være den nøjagtigt samme oplevelse, hvis man spillede det oprindelige spil på den oprindelige hardware. I teorien, altså. Den allermest teoretiske, hypotetiske, håbefulde, måske-engang-langt-ude-i-fremtiden teori.

Lige nu er Muses evner nemlig ret begrænsede. Modellen er mere et eksperiment end et brugbart værktøj. Og der er meget lang vej til visionen om at bruge den til spilbevaring.

Syv års gameplay, Niels! Og en kæmpe supercomputer!

Microsoft har trænet modellen på Bleeding Edge, et multiplayer-skydespil fra 2020 udviklet af Hellblade-studiet Ninja Theory. Den fungerer således, at man giver den ét sekunds gameplay-video fra spillet samt nogle inputs fra en controller (i stil med “skub joysticket i denne retning, tryk på denne knap”), så skaber modellen 10 sekunders video med muligt gameplay, der bygger videre på den første videostump.

Det sker ikke i realtid, det er modellen alt for langsom til. Og opløsningen på den frembragte gameplay-video er 300×180 pixels, hvilket er lavere end hvad den første PlayStation præsterede i de fleste spil.

For at træne modellen har Microsoft brugt gameplay-data, der svarer til omkring syv års spilletid. Og til træningen er der blevet brugt 98 af Nvidias H100 GPU’er, der har kørt for fuld udblæsning i fem døgn.

Til sammenligning kræver det rigtige Bleeding Edge-spil kun et Geforce GTX 760-grafikkort for at køre, og det var absolut i den billige og skrabede ende af Nvidias produktrække, da det blev introduceret tilbage i 2013. Og det kan køre spillet i realtid, i 720p-opløsning, og i stedet for at nøjes med 10 sekunder lange bidder, kan man spille lige så længe man har lyst til. Hvis man da ellers kan finde nogen at spille imod.

Skal man sige noget positivt om Muse indtil videre, må det være, at gameplay-videoerne i det mindste er konsekvente. Omgivelserne svarer til de faktiske baner i Bleeding Edge, og elementer i spilverdenen forsvinder ikke pludseligt, bare fordi kameraet flytter sig lidt. Det så man ellers i nogle af de AI-skabte Minecraft-videoer, andre tidligere har vist frem – hvis “spilleren” for eksempel gravede et hul, kiggede til siden og så tilbage igen, var hullet pludselig væk. Der er Muse trods alt bedre.

Microsoft håber som sagt, at man engang i fremtiden vil kunne spille ethvert spil gennem denne AI-model. Men der skal nok ske et par kvantespring inden for modeltræning og effektivitet, hvis de skal komme bare i nærheden af at lykkedes. For lige nu kræver Muse omkring 100 gange så meget regnekraft som en almindelig PC, for at skabe en oplevelse der groft sagt ikke kan bruges til en skid.

Rettelse: Vi skrev tidligere, at modellen fungerede ved at man uploadede et screenshot. Man skal i stedet uploade en video af ét sekunds længde. Det er nu rettet.