Monster Train 2 når imponerende spillerantal
Nicolai Fog
Estimeret læsetid: 1 minutter.
May 25, 2025
Det nye Monster Train 2 er et roguelike deckbuilder-spil, som nu har fanget manges opmærksomhed efter sin udgivelse den 21. maj 2025. Fortsættelsen introducerer blandt andet nye kort, fjender og mange nye features. Spillet er udviklet af Shiny Shoe og handler om en alliance mellem dæmoner og engle, som skal bekæmpe titanerne, som forsøger at overtage himlen.
Og blot få dage efter sin udgivelse har spillet modtaget ‘Overwhelmingly Positive’-anmeldelser på Steam og et imponerende peak på 17.914 aktive brugere. Med disse tal ligger Monster Train 2 allerede i top 100 på Steam Charts.
Spillet har samtidig forbedret sit kernegameplay og gjort det mere brugervenligt for ny kommende spillere. Veteraner fra det første spil nævner også, at fortsættelsen har nye og friske strategier, som spillerne har mulighed for at udforske.
En af de andre nøgler til spillets succes kan være det samarbejde, der er lavet med Balatro og Cult of the Lamb. Dette har potentielt været med til at trække nye spillere ind til spillet og kan forklare den store popularitet kontra det første spil i serien. Det bliver spændende at se, hvordan spillet kommer til at udvikle sig – om det er med udvidelser eller flere samarbejdspartnere. Spillet er udgivet til PS5, Xbox og PC.
Mest læste i dag
© Copyright - arkaden.dk
