Nintendo Switch 2 kan nu forudbestilles!
Mads Lund
Estimeret læsetid: 2 minutter.
April 4, 2025
Der skulle ikke gå lang tid fra Nintendos Direct i onsdags til, at det nu er muligt at forudbestille efterfølgeren til den ultrapopulære Switch
I onsdags den 2. april, fik vi endelig set hvad Switch 2 kommer til at byde på og ikke mindst en udgivelsesdato! Konsollen lander på markedet den 5. juni, hvilket ikke er den heldigste dato for os danskere, da dette er Grundlovsdag. Foruden udgivelsesdatoen, så blev den kommende konsols funktioner også gennemgået og der kom et line-up på titler, både dem som bliver tilgængelige ved launch og i den efterfølgende periode. Man kan læse meget mere om både konsollens funktioner og spillene i vores opsummering af onsdagens Nintendo Direct.
Det store spørgsmål har så bare været, hvornår kan den forudbestilles? Og svaret er nu!
Diverse danske elektronikforhandlere har i dag åbnet op for forudbestillinger af Switch 2. Det er her muligt at købe konsollen i sin enkelthed, eller som en del af en bundle der indeholder lanceringstitlen Mario Kart World. Herudover er det også blevet muligt at forudbestille det forskellige tilbehør til konsollen, såsom Pro controller, kamera og spil.

Et andet spørgsmål som har presset på er hvordan den danske pris bliver. Prisen på konsollen uden Mario Kart World, ligger i spændet 4.000-4.250 kr. og prisen på bundlen med spillet ligger i spændet 4.400-4.750 kr., afhængigt af forhandleren. Prisen på spil ser desuden også ud til at være steget i forhold til den tidligere generation, hvor det nu ligner man vil skulle lægge omkring de 700 kr. for en ny titel.
Umiddelbart ser lanceringen ikke ud til at være præget af scalpers, da det fortsat virker til at være muligt, at få sig en konsol ved udgivelsen. Dog har nogle forhandlere allerede lukket for forudbestillingerne af versionen hvor det blot er konsollen.
Mest læste i dag
Anmeldelse
June 15, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet
Film & Serier
June 14, 2026
Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse
Nyhed
June 15, 2026
Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Film & Serier
June 15, 2026
Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
© Copyright - arkaden.dk

