Nu advarer Steam mod forladte early access-spil
Rasmus Lund-Hansen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
February 6, 2025
Der skal være mindre risiko for at købe katten i sækken
Der er mange gode ting at sige om spilplatformen Steams koncept early access. Det lader udviklerne få deres ufærdige spil ud i hænderne på rigtige spillere, så de kan indsamle feedback og justere på deres planer. Og det er en måde for små studier at finansiere den videre udvikling.
Mange early access-spil er blevet store successer, allerede inden de var færdige, og endnu større hits når de officielt udkom. Tag bare spil som Hades, Slay the Spire, Kerbal Space Program og ikke mindst megahittet Baldur’s Gate 3. De er alle startet i early access.
Men desværre er det langt fra alle early access-spil, der når over målstregen. For nogle spil går udviklingen i stå, spillet bliver aldrig færdigt, og ingen hører noget fra udviklerne i årevis. Og de spil er Steam nu begyndt at gøre noget ved.

Hvis et spil udgivet i early access ikke er blevet opdateret i mere end et år, fremhæver Steam nu dette sammen med forklaringen om, hvad early access i det hele taget er. Spillene bliver ikke fjernet – det kunne jo tænkes, at nogen gerne vil spille et spil i dets nuværende form, selvom det måske aldrig bliver gjort færdigt – men nu ved man i hvert fald, hvad man går ind til.
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk
