Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Nyhed

Ny massefyring hos Destiny-udvikleren Bungie

Ny massefyring hos Destiny-udvikleren Bungie
Bungie
Rasmus Lund-Hansen

Rasmus Lund-Hansen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

August 1, 2024

220 ansatte får en fyreseddel

Krisen hos Destiny-udvikleren Bungie fortsætter. I går aftes meddelte det Sony-ejede studie, at de atter skærer ned i medarbejderstaben. Omkring 220 af de ansatte kan forvente at få en fyreseddel.

Derudover flytter 155 Bungie-medarbejdere over til moderselskabet Sony Interactive Entertainment. Og omtrent 40 ansatte, der hidtil har arbejdet i en såkaldt inkubator-afdeling som skulle udvikle nye projekter, bliver udskilt til et nyt studie under PlayStation Studios.

I pressemeddelelsen om fyringsrunden skriver Bungies CEO, Pete Parsons, at studiet har været ”for ambitiøse, vores økonomiske sikkerhedsmargener blev overskredet, og vi begyndte at køre med underskud.”

Det er ikke mere end ti måneder siden, at Bungie sidst måtte fyre folk, så meldingen kommer som et chok. Tilbage i oktober 2023 sagde Bungie nemlig farvel til omkring 100 ansatte som reaktion på stærkt faldende indtægter fra Destiny 2.

Den seneste udvidelse til Destiny 2, kaldet The Final Shape, er ellers blevet taget universelt godt imod og har fået mange tidligere Destiny-spillere til at vende tilbage til spillet. Men den succes har åbenbart ikke været nok til at rette op på bundlinjen.

”Utilgiveligt”

Siden udmeldingen om fyringerne er det væltet frem med reaktioner, og også Bungies tilbageværende ansatte er usædvanligt skarpe i deres kritik af ledelsen.

Eurogamer har samlet flere af disse reaktioner.

Destiny 2’s global community lead, Dylan Gafner, kalder fyringsrunden “utilgivelig” på Twitter. ”Endnu en gang mister man nogle af branchens bedste talenter. Endnu en gang er det arbejderne, der skal bære omkostningerne, efter at have knoklet for vores community gang på gang”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Elgiganten

Technical UX designer Ash Dong skriver: “Jeg har stadig mit job, men jeg er fucking rasende. Dette rammer folk, der fik at vide at de var værdsat. At de var vigtige. At de var kritisk nødvendige for forretningens succes. Men det betød ingenting”.

Skytset bliver især rettet mod CEO Pete Parsons. Én tidligere ansat skriver at ”Pete er en vits”, mens en anden skriver ”gå af, Pete”.

Bungie blev købt af Sony i 2022 for $3,6 milliarder. Dengang lovede ledelsen i Bungie, at købet ikke ville føre til fyringer eller omstruktureringer. I de to fyringsrunder siden da, har studiet sagt farvel til omkring 500 ansatte. Udover mere Destiny arbejder Bungie også på en extraction shooter kaldet Marathon, der forventes at udkomme i 2025.

Bungie har tidligere været eget af Microsoft, hvor de udviklede Halo-serien, men købte sig fri i 2007 og var uafhængige frem til Sony-købet i 2022. Efter den aktuelle fyringsrunde har Bungie stadig omkring 850 ansatte.

Rasmus Lund-Hansen

Rasmus Lund-Hansen

Medredaktør


Rasmus’ største frygt er at blive en sur, gammel mand. Derfor lever han på en streng diæt af Nintendo og små indiespil, obskur hip-hop og elektronisk musik ingen har hørt om.

Mest læste i dag

Frankenstein-anmeldelse – Del Toro’s passionsprojekt er næsten det mesterværk det fortjener at være

Anmeldelse

October 23, 2025

Frankenstein-anmeldelse – Del Toro’s passionsprojekt er næsten det mesterværk det fortjener at være

Rockstar svarer igen

Nyhed

November 6, 2025

Rockstar svarer igen

Over 10 millioner solgte eksemplarer: Battlefield 6 har taget spilverdenen med storm!

Nyhed

November 7, 2025

Over 10 millioner solgte eksemplarer: Battlefield 6 har taget spilverdenen med storm!

Senua’s Saga: Hellblade II Enhanced udkommer til august på PS5

Nyhed

July 1, 2025

Senua’s Saga: Hellblade II Enhanced udkommer til august på PS5

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk