Ny trailer til Trails in the Sky 1st Chapter!


Anders Isaksen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
December 22, 2024
Nu kan du både tilgå spillet turbaseret og i realtid!
I august blev det ved en Nintendo Direct afsløret, at der kommer et remake af Trails in the Sky, det første spil i den legendariske Trails-serie.
Nu har vi fået flere detaljer i form af en ny trailer. Blandt andet er det blevet bekræftet, at det er Gungho, der udvikler spillet for Falcom. Tidligere har GungHo stået bag Grandia HD Collection. Denne remaster fik en noget lunken modtagelse, men der var også positive elementer. Forhåbentlig har de taget kritikken til sig, så vi denne gang får et værdigt remake af det J-RPG-mesterværk, som Trails in the Sky er. Et interessant element i traileren var ændringen i kampsystemet. Hele spillet er nu i 3D, hvilket i sig selv er en markant ændring. Derudover er der nu mulighed for at kæmpe på to vidt forskellige måder. Man kan enten tilgå spillet turbaseret, som i originalen, eller man kan spille kampene i realtid, hvor man både skal angribe, undvige og kombinere angreb dynamisk.

Personligt foretrækker jeg turbaserede kampsystemer i japanske rollespil, men det er skønt at se muligheden for at tilgå spillet på en ny og mere fleksibel måde.
Trails in the Sky: 1st Chapter står til udgivelse i efteråret 2025.
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse
May 9, 2025
DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance
© Copyright - arkaden.dk