Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Nyt God of War kan vende tilbage til Grækenland – og udkomme i år!

Nyt God of War kan vende tilbage til Grækenland – og udkomme i år!
IGN
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 23, 2025

Den ret træfsikre insider Jeff Grubb påstår, at der er et nyt God of War-projekt på vej – og hvis han har ret, kan det udkomme allerede i år

Det er måske lidt overraskende, især fordi remakes af den oprindelige trilogi for nylig blev afvist som værende under udvikling. Men ifølge Grubb er der altså tale om noget helt andet – et nyt, selvstændigt projekt, som ikke har noget med hverken remakes eller Ragnarok-DLC at gøre.

I et opslag på sociale medier skriver Grubb, at spillet ikke har noget med remakes at gøre, men i stedet er et selvstændigt projekt med en mindre skala – noget i stil med hvad Spider-Man: Miles Morales var for Spider-Man. Det betyder altså, at vi nok ikke skal forvente et 40 timers episke Ragnarok-eventyr, men nærmere en fokuseret sidefortælling.

OK. Everyone keeps asking about this, so I’ve tried to find out more: There’s still a Greek God of War thing coming out this year, but it’s not a remaster collection. It’s a new side-story project.

[image or embed]

— Grubb (@grubb.wtf) 22. marts 2025 kl. 20.00

Og ja – vi skal tilbage til Grækenland.

Projektet skulle nemlig udspille sig i den del af God of War-universet, hvor Kratos i sin tid lagde guder ned på samlebånd. Det er uklart, om det bliver med en yngre udgave af Kratos i hovedrollen, eller om det på en eller anden måde flettes ind i det eksisterende tidsforløb. Men Grubb hævder, at hans kilder ikke har nævnt noget om Cory Barlogs store hemmelige projekt, og understreger samtidig, at det ikke er Ragnarok-DLC, vi taler om her. Det er sit eget spil.

Grubb nævner også, at vi nok først får noget officielt at se tættere på God of War-franchisens 20-års jubilæum, og det er værd at bemærke, at vi i de seneste måneder har set lidt mystisk aktivitet omkring serien. En PS-jobopslag nævnte et nyt projekt hos Santa Monica Studio, og der har været små dryp som Valhalla-udvidelsen og Dark Odyssey-skins, men ikke meget konkret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

Hvis det her rygte holder vand, kan det altså betyde, at 2025 bliver året, hvor Kratos svinger sine kæder i Grækenland endnu en gang – måske bare i lidt mindre skala.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

NVIDIA GeForce NOW-anmeldelse

Anmeldelse

January 24, 2026

NVIDIA GeForce NOW-anmeldelse

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

toplists

January 24, 2026

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret

Film & Serier

January 22, 2026

Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret

Ler, fysik og kaos: Kiln var aftenens skjulte kort

Nyhed

January 23, 2026

Ler, fysik og kaos: Kiln var aftenens skjulte kort

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk