Nyt leak om PlayStation 5 pro – Stærkere end nogensinde
Kasper Pedersen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 16, 2024
Ifølge nyt leak fra Sony skulle den kommende pro konsol være langt bedre end dens forgænger
Opdaterede konsoller på markedet er ikke nyt. Det sker ofte halvvejs i en konsols levetid, hvor der udkommer en slags “slim-version”, for at forbedre slagstallene med meget små ændringer på selve konsollen. Typisk ses denne ændring i en mindre størrelse og/eller en let forbedring af konsollens ydeevne.
Vi har allerede set PlayStation udkomme med en “slim-version” af deres PS5 i vinter sidste år, og Xbox har, ifølge en leaker, tænkt sig at lancere deres egen slim-variant af Series X-konsollen til sommer i år. Der er nu kommet et nyt leak, som skulle indikere, at PlayStation har samme planer for en opdateret version af deres PS5, der skulle være langt stærkere end sin forgænger.
Leaket kommer fra YouTuber’en Moores’s Law is Dead, hvor han på udførlig vis gennemgår lækkede dokumenter, som eftersigende skulle stamme fra en meddelelse til PlayStation-udviklere. Skønt YouTuber’en har et lidt blakket ry for tidligere at have udgivet forkert information, så er der ifølge nyhedsmediet “Insider Gaming” en intern kilde fra PlayStation, som skulle have bekræftet validiteten af de lækkede dokumenter.
Den opdaterede konsol er tidligere gået under kodenavnet “Project Trinity”, og kan sammenlignes med PlayStations tidligere “pro”-konsoller, der i forhold til “slim”-varianten ikke fokuserer på at formindske størrelsen, men i stedet øge konsollens ydeevne. I dette tilfælde skulle der være tale om en ret markant forbedring, som vises i nedenstående oplysninger.
Today’s leaked documents also confirmed:
Rendering 45% faster than PS5
2-3x Ray-tracing (x4 in some cases)
33.5 Teraflops
PSSR (PlayStation Spectral Super Resolution Upscaling) upscaling/antialiasing solution
Support for resolutions up to 8K is planned for future SDK version
Custom machine learning architecture
AI Accelerator, supporting 300 TOPS of 8 bit computation / 67 TFLOPS of 16-bit floating point
Tom Henderson (Insider Gaming) afslører specs for den potentielt kommende Playstation 5 pro.
Ifølge Tom Henderson fra “Insider Gaming” skulle den potentielle pro-version have en GPU med hele 33.5 teraflops, hvilket er cirka 3 gange mere end den nuværende PS5, som gør pro-versionen væsentligere hurtigere end forgængeren. Desuden skulle der kunne være mulighed for langt flottere 8K, hurtigere rendering af grafiske detaljer og mindst en fordobling af ray-tracing på de fleste spil.
Henderson skulle tidligere have skrevet, at PlayStation planlægger en lancering af denne kraftfulde konsol til vinter i år. Dette kan meget vel være PlayStation’s bud på en udfordring til Xbox’s intentioner om en ny konsol allerede i 2026, der ville formindske den tidligere tendens til at udgive nye konsoller efter syv års levetid.
Hvad syntes I om en potentielt langt kraftigere PlayStation 5-konsol? Del gerne jeres holdninger inde på vores Discord.
Mest læste i dag
Film & Serier
October 14, 2026
Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney
Anmeldelse
October 14, 2026
VisionQuest-anmeldelse – Inside Out, hvis følelserne var morderiske AI’er
Nyhed
October 15, 2026
GTA 6 skulle have været langt større – Rockstar droppede dele af to kontinenter
Film & Serier
June 24, 2026
The Drama lander snart på streamingtjeneste
© Copyright - arkaden.dk

