Obsidian afslører udgivelsesdatoen på Avowed – ved en fejltagelse


Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
June 10, 2024
I en spændende drejning har Obsidian Entertainment utilsigtet afsløret, at deres længe ventede fantasy-RPG Avowed udkommer den 12. november 2024.
Dette blev opdaget gennem en kommentar fra Game Director Carrie Patel og resten af holdet i et nu redigeret indlæg på Obsidians officielle hjemmeside. Selvom datoen hurtigt blev fjernet, Var IGN hurtige til at opsnappe et lille screenshot.

Den reviderede version af siden er næsten identisk, bortset fra fjernelsen af den specifikke novemberdato. Det er interessant at bemærke, at denne dato dukkede op lige efter dagens Xbox Games Showcase, som sluttede for få timer siden.
Under eventen blev Avowed præsenteret med en omfattende trailer, der lovede en udgivelse inden årets udgang, men uden at nævne en præcis dato. Den hurtige tilbagetrækning af datoen i november antyder, at Obsidian endnu ikke var klar til at dele deres udgivelsesplaner med offentligheden.
“De sidste par måneder hos Obsidian Entertainment har været hektiske og spændende,” sagde udtalelsen. “Siden vi så jer ved Xbox Developer Direct i januar, har vi været travlt optaget med at gøre Avowed klar til udgivelse den 12. november 2024.
I dag er vi begejstrede for at have afsløret vores første nogensinde historietrailer ved Xbox Games Showcase 2024 og for at tale mere med jer om, hvad vi har delt.”
Xbox har endnu ikke kommenteret på, om den lækkede dato er korrekt, eller hvorfor den kortvarigt optrådte på Obsidians hjemmeside. Med andre ord, det er nok klogt at vente lidt med at markere datoen i din kalender.
For alt andet, der blev annonceret ved Xbox Games Showcase, kan du klikke her.
Se hele Xbox showcase her.
Mest læste i dag

Anmeldelse
June 18, 2025
Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

Anmeldelse
June 17, 2025
TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Feature
June 17, 2025
Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Anmeldelse
June 20, 2025
Rosemarys baby 4K-anmeldelse – En sikker sejr for djævelen
© Copyright - arkaden.dk