Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Nyhed

Optur for Xbox: Det næste Call of Duty kommer på Game Pass og ny konsol er klar i 2026

Optur for Xbox: Det næste Call of Duty kommer på Game Pass og ny konsol er klar i 2026
Foto: Xbox
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

May 18, 2024

Efter et par hektiske uger kommer der nu nogle mere positive nyheder om Xbox

Xbox har haft et par hårde uger, hvor deres omdømme har lidt på grund af de studielukninger, der blev gennemført i begyndelsen af sidste uge, samt rygterne om flere fyringer under opsejling. Nu ser det imidlertid ud til, at Xbox får lidt medvind, da det kommende Call of Duty-spil forventes at blive en ‘Day One’ udgivelse på abonnementstjenesten Game Pass. Det rapporterer både Wall Street Journal og The Verge. Samtidig fortæller troværdige kilder, at den næste generation af Xbox-konsoller kommer allerede i 2026.

Call of Duty på Game Pass

Lige præcis hvordan Xbox og Microsoft ville lancere Call of Duty har været diskuteret flittigt, men nu ser det altså ud til, at spillet med ret stor sikkerhed bliver en del af Game Pass. Dette er et brud med den måde, spillet tidligere er blevet lanceret på. Call of Duty-franchisen kom i Xbox’ hænder efter det store Activision Blizzard King-køb i slutningen af sidste år. Siden har der været spekulationer om, hvordan spilseriens fremtidige lanceringer skulle fungere: Skulle spillet sælges a la carte som hidtil, eller ville Microsoft og Xbox tilbyde spillet som en del af Game Pass?

Det blev altså den sidste mulighed, hvilket også har været den umiddelbare udmelding, Xbox tidligere har kommet med. Tvivlen er opstået, fordi Call of Duty år efter år er blandt de bedst sælgende spil på verdensplan. Derfor kunne det give mening at sælge spillet separat og ikke tilknytte det Game Pass. Modargumentet har dog været, at det ikke ville passe med Xbox’ vision om flere brugere på Game Pass, da man lige så godt kunne købe spillet til eksempelvis sin PlayStation. Med spillet på Game Pass er der dermed større incitament til at blive Game Pass-kunde og muligvis også Xbox-ejer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

Ny Konsolgeneration på Vej

De positive nyheder fra Xbox-lejren stopper dog ikke her. Næsten samtidig med Call of Duty-nyheden, blev det også afsløret af blandt andet Insider Gaming, at Xbox angiveligt er klar til at lancere deres næste generation af konsoller allerede i 2026. Microsoft har ved flere lejligheder fortalt, at en ny generation af konsoller er på vej. Sarah Bond, præsident hos Xbox, har adskillige gange forklaret, at Xbox er investeret i næste generations konsoller, og at den kommende Xbox-konsol vil blive det største tekniske spring, vi har set i nogen konsolgeneration.

Hearing from trusted sources that the next Xbox is planned to be released in late 2026.

Very likely that COD2026 is a day one release for it. pic.twitter.com/qJXmQSzH9F

— Hope (@TheGhostOfHope) May 17, 2024

De nye informationer om den kommende konsol kommer fra The Ghost of Hope, en anerkendt insider med kilder hos Activision, som står bag førnævnte Call of Duty-serie. Hope forklarer, at han har hørt fra pålidelige kilder, at den næste Xbox-konsol kommer i 2026, og at det Call of Duty-spil, der udkommer samme år, vil blive en lanceringstitel til den nye konsol.

Det skal dog understreges, at Microsoft ikke har bekræftet nogen oplysninger om et lanceringstidspunkt for deres kommende Xbox-konsol på nuværende tidspunkt, så oplysningerne skal tages med de rette forbehold. Dog er det positive nyheder til en afveksling, hvilket for Xbox må være tiltrængt.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

The Game Awards får drøje hug af seerne

Nyhed

December 13, 2025

The Game Awards får drøje hug af seerne

Sandfall viser, at store resultater ikke altid kræver AAA-budget

Nyhed

December 13, 2025

Sandfall viser, at store resultater ikke altid kræver AAA-budget

De bedste spiloplevelser på mørke vinteraftener

toplists

December 15, 2025

De bedste spiloplevelser på mørke vinteraftener

Nyt Alien-spil under udvikling

Nyhed

December 13, 2025

Nyt Alien-spil under udvikling

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk