Otte år undervejs: Kæmpe fanudvidelse til historisk PC-spil er færdig
Mark Elsberg
Estimeret læsetid: 2 minutter.
December 29, 2023
Når ikke rettighedsindehaverne vil, må fansene træde til… og det har de gjort.
Tæt på otte år har en gruppe af dedikerede (amatør)udviklere, der kalder sig Feuillade Industries, brugt på at lave en uofficiel ny kampagne til det historisk indflydelsesrige PC-spil Thief: The Dark Project fra 1998.
Nu er den færdig. Thief: The Black Parade hedder den. En massiv, 10 missioner lang kampagne med helt nye baner og spilmekanik, der udvider originalens koncept. Det hele er strikket sammen i en original historie med flere end 1800 linjers indtalt dialog og +30 minutters filmsekvenser.
Selvom der udkommer mange fanskabte spiludvidelser, er Thief: The Black Parade alligevel blandt de mest imponerende og komplette i nyere tid. Det kvitterede brugerne af det populære spilmodding-community ‘ModDB’ da også senest for, da de stemte The Black Parade ind som ‘Årets Mod 2023‘.
Det fik en stolt frontperson for Feuillade Industries, Romain Barrilliot, der i øvrigt til daglig arbejder for Dishonored-udvikler, Arkane Lyon, til tasterne:
The Black Parade has won Mod of the Year on ModDB. A big thank you to everyone who voted for us, this was completely unexpected.
Romain Barrilliot, frontperson for fanudvidelsen Thief The Black Parade på X.
Har du fået blod på tanden til at prøve Thief: The Black Parade, så er det bedste af det hele, at den er gratis, hvis blot man i forvejen ejer en kopi af enten Thief: The Dark Project eller Thief 2: The Metal Age, f.eks. via Steam eller GOG.
Dernæst kræves der blot en lille smule tweaking af originalspillet, og så er man ellers i gang.
Thief-serien udkom for første gang tilbage i 1998 på PC. Den blev udviklet af det nu hedengangne ‘Looking Glass Studios’ (Ultima Underworld/System Shock), hvor industri-koryfæer så som Warren Spector og Ken Levine startede deres karriere.
Serien er måske ikke så kendt i dag, men dens indflydelse mærkes tydeligt i moderne spil, særligt med ‘Immersive Sim’-genren (Deus Ex, Dishonored, BioShock). Dens genre-revolutionerende stealth-gameplay og middelalderske steampunk-setting højst unik den dag i dag.
Desværre bliver Thief-serien ikke længere produceret. Ubisoft forsøgte tilbage i 2014 med et mislykket reboot, og i dag ligger rettighederne hos kriseramte Embracer Group. Så meget desto bedre, at et aktivt fan-community holder liv i serien.
Nedenfor traileren til Thief: The Black Parade.
Mest læste i dag
Anmeldelse
October 23, 2025
Frankenstein-anmeldelse – Del Toro’s passionsprojekt er næsten det mesterværk det fortjener at være
Nyhed
November 6, 2025
Rockstar svarer igen
Anmeldelse
November 4, 2025
Halls of Torment-anmeldelse – Et gammeldags mørke vækkes til live i jagten på næste bullet heaven
Nyhed
November 7, 2025
Over 10 millioner solgte eksemplarer: Battlefield 6 har taget spilverdenen med storm!
© Copyright - arkaden.dk

