Over fire millioner har spillet Indiana Jones and the Great Circle
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
January 31, 2025
Spillet, der har været en fast del af Game Pass siden dag ét, har nu passeret fire millioner spillere, ifølge Satya Nadella
Siden udgivelsen den 9. december – hvilket betyder, at spillet snart har været ude i to måneder – har det nået en flot milepæl. At have rundet over fire millioner spillere må siges at være en imponerende præstation. Det skal dog bemærkes, at dette ikke er solgte eksemplarer, da størstedelen formentlig har spillet det via Game Pass.
Det tyder dog på, at mange har haft øjnene rettet mod Indiana Jones, og samtidig har det også modtaget positive anmeldelser. Her i Arkaden blev det kåret som det officielle Game of the Year i den altid heftige debat, der opstår, når året går på hæld. Med en metascore på 86 må det siges at være anerkendt, men alligevel udkom det for sent til at blive en del af 2024-udgaven af The Game Awards.
Under Microsofts seneste regnskabskald for andet kvartal fremhævede CEO Satya Nadella den stærke start for Indiana Jones and the Great Circle.
“Spillet har modtaget begejstrede anmeldelser og er allerede blevet spillet af over fire millioner mennesker,” sagde han.
Det førstepersons-eventyr foregår i 1937 og udfylder tomrummet mellem Raiders of the Lost Ark og The Last Crusade.
Udvikleren MachineGames har desuden flere planer for spillet, herunder den kommende historiebaserede DLC The Order of the Giants, der lanceres i 2025, samt en PS5-version af The Great Circle, som udkommer til foråret.
Mest læste i dag
previews
June 7, 2026
Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage
Nyhed
June 7, 2026
Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?
Anmeldelse
May 26, 2026
007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond
Anmeldelse
June 2, 2026
Necrophosis: Full Consciousness-anmeldelse – Grotesk og kosmisk horror som interaktiv kunst
© Copyright - arkaden.dk

