Overblik: Alle annonceringer ved The Game Awards
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 7 minutter.
December 9, 2023
Fra et nyt Monster Hunter til et Blade-spil fra Arkane Lyon – The Game Awards bød på mange spændende annonceringer
The Game Awards er showet, hvor spilindustrien hylder sig selv, og priser uddeles i over 30 forskellige kategorier. I år blev det Baldur’s Gate 3, der blev den store vinder, hvor spillet blandt andet vandt prisen for Årets Spil. Alan Wake 2 havde også en god aften og vandt tre priser, i et show som vores skribent her på Arkaden.dk, Morten Vilstrup Pedersen, ikke var så imponeret over. Du kan se oversigten over alle vinderne her.
Men The Game Awards er også en mulighed for spiludviklere til at annoncere deres kommende projekter, og i år fik vi over 50 forskellige annonceringer, som vi har samlet i en oversigt, du kan læse her:

God of War Ragnarok DLC:
PlayStation annoncerede en gratis DLC, som udkommer allerede d. 12. december, med titlen Valhalla, der tilføjer roguelite-elementer til spillets kampsystem. Læs mere om udvidelsen her.
Monster Hunter Wilds:
Den sjette generation af den enormt populære Monster Hunter-serien, udkommer i 2025 til PC, PlayStation 5 og Xbox Series X|S. Traileren viste nye elementer som flyvende mounts, et nyt ørkenområde og selvfølgelig kæmpe monstre.
Hideo Kojimas Xbox-projekt OD:
OD blev officielt afsløret af Hideo Kojima, med Jordan Peele som samarbejdspartner på projektet, der har Sophia Lillis, Hunter Schafer og Udo Kier i hovedrollerne. Endnu engang har Kojima præsenteret et kommende projekt som værende “mere end et spil”, hvilket antyder, at den kendte spilskaber igen vil forsøge at udfordre og bryde med genrekonventionerne.
Marvel’s Blade fra Arkane Studios:
Et nyt single-player tredjepersons-spil fra Arkane Lyon. Spillet kommer til at foregå i Paris og traileren, der blev præsenteret under showet, oser af den karakteristiske artstyle og charme, som Arkane Lyon er kendt for. Derudover ved vi faktisk ikke meget mere om spillet.
The Finals:
En kompetitiv shooter, som nu er tilgængelig på PC og konsol.
SEGA’s fem nye spil:
Inkluderer remakes af titler som Jet Set Radio, Shinobi, Golden Axe og flere, men yderligere informationer fik vi ikke.
Hello Games’ Light No Fire:
Et ambitiøst open world online multiplayer-spil.
Final Fantasy 16 DLC:
To nye stykker DLC, Echoes of the Fallen og The Rising Tide.
Rise of the Ronin:
Kommer til PlayStation 5 den 22. marts 2024.
Skull and Bones nye udgivelsesdato:
Ubisofts ulykkesbarn ser endelig ud til snart at være klar til udgivelse. Fastlagt til den 16. februar 2024.
Metaphor ReFantazio
Et nyt spil fra Atlus, udviklerne bag Persona-serien
Lost Records: Bloom and Rage:
Et nyt univers fra Don’t Nod med en historie om venner, der genforenes efter årtiers adskillelse.
Dave the Diver møder Dredge:
Et spændende samarbejde der bliver tilgængeligt d. 15. december.
Dragon Ball Sparking Zero:
En ny trailer for det nyeste spil i Budokai Tenkaichi-serien.
Fortnite Rocket Racing:
En ny trailer for Epics take på Rocket League.
No Rest for the Wicked:
Et Diablo-lignende ARPG-spil fra Moon Studios. No Rest for the Wicked kommer til PC via early access i 1. kvartal 2024, med en fuld udgivelse senere på PC, Xbox Series X|S og PlayStation 5.
Exodus:
Et sci-fi RPG som er under udvikling hos Bioware-veteranerne fra Archetype Entertainment. Matthew McConaughey præsenterede spillet og annoncerede, at han spiller en fremtrædende rolle i spillet.
Big Walk fra Untitled Goose Game udvikler:
House Houses næste spil med en unik atmosfære. Spillet kommer i 2025
Kemuri:
Det første spil fra Ikumi Nakamuras nye studie, Unseen.
Dead by Daylight Spin-Off, The Casting of Frank Stone:
Supermassive Games står bag dette nye spil i Dead By Daylight-universet. Spillet introducerer helt nye karakterer og en helt ny historie.
Palia til Nintendo Switch:
En hyggelig MMO, der udkommer den 14. december.
Jurassic Park: Survival:
En first-person actionspil fra Saber Interactive, der udspiller sig efter begivenhederne i den originale Jurassic Park-film. Man spiller som en af de overlevende, som ikke nåede at slippe væk fra den ø, hvor den ikoniske forhistoriske park er placeret.
Visions of Mana:
Et nyt spil i Mana-serien fra Square Enix, der udkommer på PS5, PS4, Series X|S og PC næste år.
Hellblade: Senua’s Saga:
En ny flot trailer, men ingen udgivelsesdato.
Brothers: A Tale of Two Sons Remake:
En genindspilning af Josef Fares første store spil, der kommer til PlayStation 5, Xbox Series X|S og PC den 28. februar 2024
Black Myth: WuKong:
Et fantasy-adventure-spil, der udkommer i august 2024.
Den of Wolves:
Et cooperativt techno-thriller heist-spil fra 10 Chambers.
Tales of Kenzera: Zau:
En 2D-sideskroller, der udkommer i april 2024.
Rise of the Golden Idol:
En efterfølger til The Case of the Golden Idol.
The Outlast Trials:
Kommer til konsoller i marts 2024.
As Dusk Falls til PlayStation 4 og 5:
Det valg-baserede spil As Dusk Falls får en udgivelse på PS4 og PS5 den 7. marts 2024. PS5-versionen har haptisk feedback og touchpad-kontrol.
Last Sentinel:
Et narrativt fokuseret open-world spil fra Lightspeed LA.
Zenless Zone Zero:
Et nyt spil fra HoYoverse der kommer i 2024.
Space Marine 2 udgivelsesdato:
Fastlagt til d. 9. september 2024.
Banishers: Ghost of New Eden:
Mecha Break:
Udviklerne fra Seasun Games viste et smugkig fra deres multiplayer mech sci-fi spil, Mecha Break.
The First Descendant:
Et tredjepersons looter shooter-spil med et udgivelsesvindue i sommeren 2024.
Exoborne:
Exoborne er en open-world ekstraktions-shooter i et post-apokalyptisk USA hærget af ekstremt vejr.
Guilty Gear Strive tilføjer Elphelt Valentine:
Udvidelse af spillets roster.
The First Berserker: Khazan:
Verdenspremiere på traileren til spillet der kommer til PlayStation, Xbox og PC.
Usual June:
Et overnaturligt actioneventyr, der kommer i 2025.
Pony Island 2: Panda Circus:
Et nyt atmosfærisk spil fra Daniel Mullins.
Windblown:
Windblown er det næste spil fra Motion Twin, teamet bag det roste 2D roguelike Dead Cells. Windblown har fokus på co-op gameplay, med hurtig action og smukke anime-lignende cutscenes.
Harmonium: The Musical:
Et musikalsk og narrativt eventyr. Kommer på Game Pass.
Assassin’s Creed Nexus VR
En VR-oplevelse i Assasssin’s Creed-universet
Thrasher:
Et actionspil fra udvikleren bag Thumper. Flashy farver, dunkende musik og masser af action blev vist i reveal-traileren. Det kommer til PC engang næste år.
World of Goo 2:
Efterfølgeren til det fysik-baserede puzzle-spil fra 2008.
Arknights: Endfield:
Et action RPG tower defense-spil der også er kendt som et mobil spil. Denne titel kommer til PS5.
The Matchless Kung Fu:
En ny trailer blev afsløret.
Suicide Squad: Kill the Justice League:
Denne længe udskudt titel fik en lang trailer ved showet. Spillet kommer d. 2. februar 2024.
Prince Of Persia: The Lost Crown
Spillet kommer den 18. januar 2024, men allerede den 11. januar får spillet en demo.
Ready or Not version 1.0:
Forlader early access den 13. december.
Honkai Star Rail:
En helt ny trailer blev afsløret.
GTFO’s seneste opdatering:
Der blev vist en trailer for The Final Chapter
Asgard’s Wrath 2 til Meta Quest:
Blev præsenteret af stemmeskuespilleren fra ‘Critical Role’, Mathew Mercer. Kommer den 15. december.
Stormgate:
Et Starcraft-lignende spil, der kommer til early access i 2024.
Det konkluderer hermed vores oversigt over alle annonceringerne ved årets The Game Awards, og der er meget spændende at se frem til.
Mest læste i dag
toplists
January 24, 2026
De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde
Nyhed
December 26, 2025
Så er der livstegn fra Marvel’s Blade
Nyhed
March 14, 2023
Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’
Nyhed
March 13, 2023
Der er en brætspils-version af ‘Dead Cells’ på vej
© Copyright - arkaden.dk

