Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Nyhed

PlayStation dropper loyalitetsprogrammet

PlayStation dropper loyalitetsprogrammet
Sony
David Darville

David Darville

Estimeret læsetid: 2 minutter.

May 23, 2025

PlayStations loyalitetsprogram, PlayStation Stars, synger på sidste vers. Det bekræfter Grace Chen, Vice President hos PlayStation, i et indlæg på den officielle PS Blog, hvor hun samtidig løfter sløret for, at programmet bliver lukket som følge af en strategisk omprioritering internt hos selskabet.

PlayStation Stars blev lanceret som en måde at belønne loyale brugere med digitale samleobjekter og point, der kunne omsættes til varer i PlayStation Store. Men efter en intern evaluering har selskabet altså valgt at stoppe programmet. Ifølge Chen har initiativet dog ikke været forgæves – PlayStation tager erfaringerne med videre og håber at bruge dem i fremtidige tiltag. Hvad det konkret betyder, melder historien dog ikke noget om endnu.

Slutdatoer og vigtig information for medlemmer

Allerede nu er det ikke længere muligt at tilmelde sig programmet som ny bruger, og eksisterende medlemmer skal være opmærksomme på en række centrale datoer:

  • Vælger man at afmelde sig fra og med i dag, kan man ikke tilmelde sig igen, og man mister alle optjente point. 
  • Aktive medlemmer kan stadig optjene point og samleobjekter samt stige i status frem til den 23. juli 2025 kl. 16:59 dansk tid. 
  • Efter den dato ophører nye kampagner og belønninger. 
  • Den fulde nedlukning sker den 2. november 2026 – og optjente point kan frem til da stadig bruges, så længe de ikke udløber før. 

PlayStation slår fast, at man har lært meget af initiativet – og det kunne måske tyde på, at noget nyt er på vej i den nærmeste fremtid.

David Darville

David Darville

Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.

Mest læste i dag

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Film & Serier

June 11, 2025

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Nyhed

June 11, 2025

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Film & Serier

June 12, 2025

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Anmeldelse

June 12, 2025

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk