PlayStation opgiver ikke Live Service-spil


Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
December 31, 2024
I et nyt interview deler PlayStation-bossen Hermen Hulst sin optimisme omkring fremtiden for live service-spil – på trods af genrens udfordringer
med tvivl om, hvorvidt strategien er den rette vej frem. På trods af disse udfordringer ser PlayStation dog ikke ud til at opgive deres satsning på live service-modellen.
I et interview med den japanske nyhedsside Famitsu har Herman Hulst, der er Co-CEO for PlayStation, ytret sig optimistisk om fremtiden for live service-spil på platformen.
– Spilbranchen forandrer sig konstant på grund af mange forskellige faktorer, som teknologiske fremskridt, nye genrer og måder at spille på. Men én ting forbliver uændret: Folks ønske om gode underholdningsoplevelser. Samtidig er interessen for spil stadig stigende. Det har dog også skabt større konkurrence, og ligesom mange andre i branchen har vi været nødt til at justere vores forretning for at sikre en mere holdbar drift, forklarede Hulst.
Han understregede desuden, at PlayStation fortsat vil balancere deres fokus mellem de historie-drevne singleplayer-oplevelser, der har gjort dem kendt, og udviklingen af live service-spil.
Marathon fra Bungie er et af de Live Service-spil, som er under udvikling hos PlayStation.
Helldivers 2 blev fremhævet som et godt eksempel på, hvordan live service-modellen kan fungere. Co-op-spillet fra Arrowhead Game Studios har tiltrukket mange spillere og demonstreret, at løbende opdateringer med nyt indhold er en effektiv måde at holde interessen ved lige.
– Vi lærer en hel del, mens vi opbygger vores evner til at udvikle live service-spil af høj kvalitet hos SIE. Helldivers 2 tiltrak mange spillere gennem løbende indholdsopdateringer og har leveret resultater, der viser potentialet i live service-spil, sagde Hulst.
PlayStation står stadig overfor udfordringer med live service-genren, men der er flere kommende titler, der skal sætte strategien på prøve. Blandt andet arbejder Bungie på Marathon, mens både FairGames og et multiplayer-spil i Horizon-universet også er undervejs.
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder
© Copyright - arkaden.dk