PlayStations chef: Vi er åbne for at genoplive klassiske franchises


Lasse Bjørnsten Rasmussen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
December 29, 2024
PlayStations meddirektør, Hermen Hulst, har udtalt, at Sony er åbne for at genoplive deres bagkatalog af klassiske spilfranchises
I et interview med Famitsu udtalte direktøren, at platformsejeren fremadrettet har til hensigt at tilbyde et bredt udvalg af oplevelser, både fra sine egne first-party-studier og gennem samarbejde med eksterne udviklere.
“De forskellige IP’er, vi ejer, er en vigtig ressource for PlayStation, og som en del af vores indsats for at styrke vores portefølje, kigger vi løbende på muligheder for at udnytte tidligere IP’er såvel som at udvikle nye franchises,” sagde han.
“Vores mål er at udgive spil skabt af verdens bedste udviklere, både internt i PlayStation og eksternt, og vi har opnået mange succeser ved at arbejde tæt sammen med eksterne udviklingsstudier.”

Hulst roste også præstationen fra Team Asobi’s Astro Bot, som vandt prisen for Årets Spil ved The Game Awards i denne måned.
Ifølge meddirektøren solgte Astro Bot 1,5 millioner eksemplarer i løbet af de første ni uger, hvor næsten 40 % af salget kom fra spillere, der enten købte et PlayStation-spil for første gang eller for første gang i to år.
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse
May 9, 2025
DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance
© Copyright - arkaden.dk