Pokemon Legends: Z-A har fået en gameplay trailer og udgivelsesvindue!
Mads Lund
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 27, 2025
Der er gode nyheder til Pokemon fans verdenen over. I anledning af National Pokemon Day er der blevet afholdt et Pokemon Presents, med nye detaljer om Pokemon Legends Z-A
Pokemon er gaven der bliver ved med at give. Der har netop været afholdt Pokemon International Championships i London, hvor vi på Arkaden har fulgt mesterskaberne på tætteste hold. Men nu er der også nyheder omkring den kæmpe globale franchise indenfor deres videospilsafdelingen. Der har i dag den 27. februar været afholdt et Pokemon Presents, i anledning af National Pokemon Day. Her har vi fået en udvidet trailer med gameplay og indhold i det kommende spil i Legends-serien, Pokemon Legends Z-A. Legends serien tog Pokemon fans med storm, i form af det tidligere spil i serien Pokemon Legends: Arceus, som opnåede stor popularitet med et alternativt gameplay af et Pokemon spil.
I traileren ser vi, hvad der vil blive de 3 startere i spillet. Det er græstypen Chikorita fra 2. generation, ildtypen Tepig fra 5. generation og vandtypen Totodille fra 2. generation.
Som nævnt i reveal traileren, så vil historien finde sted i byen Lumiose. I den nye trailer ser vi byen og hvordan opbygningen er med zoner, hvor der er vilde Pokemon. Vi bliver desuden introduceret til nogle af de karakterer vi vil møde igennem spillet og premisen for opbygningen af historien, samt selvfølgelig den nye nemesis.
Traileren indeholder som sagt også gameplay fra spillet, dette er i form af roaming i byen, møder med Pokemon og kampsystemet. Vi vil i Z-A igen se Mega Evolutions, som det blev teaset i reveal traileren. Kampsystemet er også opgraderet således ens positionering har betydning, da der vil være forskellige rækkevidder og områder med effekt, hvilket ikke tidligere er set i et Pokemon spil.
Sidst men ikke mindst, så får vi også et udgivelsesvindue på spillet og desværre venter det på sig lidt endnu. Pokemon Legends: Z-A står til at udkomme late 2025, hvilket muligvis vil være sammenfaldende med udgivelsen af Switch 2 så det er nok ikke usandsynligt vi ser en launch herpå.
Mest læste i dag
Nyhed
June 2, 2025
Nye rygter hentyder igen til et Remake af Assassin’s Creed: Black Flag
Nyhed
December 8, 2025
Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards
Film & Serier
November 26, 2025
Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing
Sponsoreret
Feature
November 29, 2025
Mand op! – Satire om samfund og identitet
© Copyright - arkaden.dk
