Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Pokémon TCG Pocket runder 100 millioner downloads

Pokémon TCG Pocket runder 100 millioner downloads
PokeZentrum
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 1, 2025

– og rangerede kampe er på vej!

Det går ganske udmærket for The Pokémon Company i disse dage. Forleden kunne vi fortælle, at de havde vundet en retslig sejr, der sikrede dem en massiv økonomisk erstatning samt en offentlig undskyldning fra de sagsøgte parter. Nu kan de så annoncere endnu en sejr – Pokémon TCG Pocket har rundet hele 100 millioner downloads.

Det kommer næppe som en overraskelse, at en Pokémon-app er en succes, men alligevel er det en imponerende bedrift. Pokémon TCG Pocket udkom i slutningen af oktober 2024 og fik en flyvende start med en indtjening på over 120 millioner dollars alene i de første to uger. Siden har spillet fortsat med at vokse, og nu har det altså nået et imponerende antal downloads, som kun de færreste mobilspil opnår.

Spillet lader spillere samle og bytte virtuelle kort, og det har hurtigt fået en stor og dedikeret brugerbase. I denne uge blev en ny specialudvidelse, Triumphant Light, lanceret. Udvidelsen har særligt fokus på Arceus, der debuterede i Pokémon Diamond & Pearl på Nintendo DS.

Udvikleren DeNA har i den forbindelse med det imponerende antal downloads udsendt en besked til spillerne:

– Vi vil gerne meddele, at Pokémon Trading Card Game Pocket har rundet over 100 millioner downloads verden over. Tak til alle, der har prøvet vores spil.

Samtidig bekræfter DeNA, at en af de mere efterspurgte funktioner endelig er på vej – nemlig rangerede kampe.

– Vi arbejder løbende på at udvikle og forbedre spillet, så alle kan få endnu mere glæde af det. Vi planlægger at tilføje rangerede kampe samt fortsætte med at udgive flere booster packs og afholde forskellige events.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

At rangerede kampe nu bliver en realitet vil uden tvivl gøre spillet endnu mere spændende for dem, der spiller det mest, men Pokémon TCG Pocket bliver trods alt ikke en del af den officielle e-sports-scene. Chris Brown, direktør for global e-sport hos The Pokémon Company, har i et interview sagt, at de altid holder øje med nye titler, men at der ikke er planer om at inkludere spillet i de store turneringer.

Er du interesseret i mere Pokémon – så læs vores fede Wrap-up fra de netop afviklede Pokémon Europe International Championships i London.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Er Pokémon-markedet crashet?

Nyhed

January 20, 2026

Er Pokémon-markedet crashet?

Netflix sikrer sig streamingrettigheder til The Legend of Zelda-filmen

Film & Serier

January 20, 2026

Netflix sikrer sig streamingrettigheder til The Legend of Zelda-filmen

Tides of Tomorrow udskudt!

Nyhed

January 20, 2026

Tides of Tomorrow udskudt!

Hellblade kan skifte retning med større gameplay-fokus

Nyhed

January 21, 2026

Hellblade kan skifte retning med større gameplay-fokus

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk