Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Privatdetektiver stormløber YouTubers hjem for at beslaglægge Magic-kort

Privatdetektiver stormløber YouTubers hjem for at beslaglægge Magic-kort
Wizards of the Coast
Jens Haag

Jens Haag

Estimeret læsetid: 2 minutter.

April 25, 2023

En YouTuber ved navn “Oldschoolmtg”, med speciale i ‘Magic: The Gathering’, var lørdag morgen ved at optage videoer til sin kanal.

Pludselig ringer det på, hundene begynder at gø, og da hans hustru åbner døren, ser hun et par alvorligt udseende Pinkerton-agenter, der taler om at “tilbagetage de stjålne produkter”. Hun bryder – forståeligt nok – ud i gråd.

Med “de stjålne produkter” menes et par kasser endnu ikke udgivne Magic-kort, som Oldschoolmtg ved en fejl var kommet i besiddelse af.

Det skriver Kotaku.

Og hvis du sidder og spekulerer: Ja, det er agenter fra samme agentur som det i ‘Red Dead Redemption 2’. Nu om dage jagter Pinkerton ikke så mange tog- og bankrøvere eller andre lovløse – de har åbenbart rettet blikket mod YouTubere.

Oldscoolmtg havde i sinde at købe det netop udkomne Magic-set ‘March of the Machine’, men var ved en fejl blevet tilsendt en udvidelse af selvsamme, nemlig det endnu ikke udgivne ‘March of the Machine: Aftermath’.

Og det resulterede så i et besøg fra privatdetektiver.

I en video om hændelsen forklarer Oldschoolmtg at Pinkterton-agenterne bad ham om at ringe til Wizards of the Coast, selskabet bag det populære kortspil, for at finde ud af, hvad der var oppe og nede i sagen. De var tilsyneladende undskyldende.

“De var høflige og beklagede, at de havde fået min kone til at græde fra morgenstunden ved at brase ind, beslaglægge kort og tale om tyveri og fængselstid,” sagde Oldschoolmtg i sin video.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

Pinkertonagenterne sagde også, at Wizards of the Coast ville erstatte de beslaglagte vare. Hvilket virker som det mindste, efter man en lørdag morgen har sendt private agenter for at true en mand med fængselsstraf for noget, han ret beset ikke selv er skyld i.

I en mail til Kotaku har Wizards of the Coast bekræftet, at beslaglæggelsen og Pinkerton-agenterne er en del af deres “undersøgelse” af sagen om de for tidligt solgte kort.

MERE FRA HARDWIRE

LÆS MERE: ‘Terra Nil’ er en citybuilder vendt på hovedet – og det er skønt

LÆS MERE: ‘Shardpunk: Verminfall’ giver et tiltrængt ‘XCOM’-fix

LÆS MERE: Lovecraft-fiskesimulator er klar kandidat til et af årets bedste spil

Jens Haag

Jens Haag

Journalist


Jens Haag er anmelder og journalist på Hardwire. Han spiller især turbaseret strategi, rollespil, roguelikes, survival og indiespil i det hele taget.

Mest læste i dag

Er Pokémon-markedet crashet?

Nyhed

January 20, 2026

Er Pokémon-markedet crashet?

Netflix sikrer sig streamingrettigheder til The Legend of Zelda-filmen

Film & Serier

January 20, 2026

Netflix sikrer sig streamingrettigheder til The Legend of Zelda-filmen

Tides of Tomorrow udskudt!

Nyhed

January 20, 2026

Tides of Tomorrow udskudt!

Hellblade kan skifte retning med større gameplay-fokus

Nyhed

January 21, 2026

Hellblade kan skifte retning med større gameplay-fokus

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk