Roadmap for Star Wars Outlaws er nu annonceret
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
August 6, 2024
Og det vil omfatte Jabba’s mission samt to historieudvidelser og kosmetiske designs
Ubisoft har løftet sløret for deres DLC-roadmap til Star Wars Outlaws, lige før spillets store lancering senere på måneden.
Dette spil, der finder sted mellem The Empire Strikes Back og Return of the Jedi, bliver tilgængeligt den 30. august på PS5, Xbox Series X/S og PC.
Forudbestillere af Star Wars Outlaws kan se frem til Kessel Runner-bonuspakken, som byder på kosmetiske opgraderinger til hovedpersonen, Kays, speeder og hendes skib, Trailblazer. Disse bonusser vil også være tilgængelige for sæsonpas-indehavere, som desuden får adgang til en eksklusiv mission ved navn Jabba’s Gambit ved spillets lancering.
Historieudvidelserne til Star Wars Outlaws, som er inkluderet i sæsonpasset, og kan købes separat, vil blive udgivet i efteråret 2024 og foråret 2025.

De to story packs
I den første udvidelse, Star Wars Outlaws: Wild Card, bliver Kay hyret til at infiltrere en high-stakes Sabacc-turnering. Her møder hun den berygtede gambler Lando Calrissian og opdager hurtigt, at der er mere på spil end først antaget.
Samtidig med den første historieudvidelse vil kosmetikpakkerne, Hunter’s Legacy og Cartel Ronin, blive udgivet, som indeholder nye outfits til Kay og Nix samt kosmetiske opgraderinger til Kays speeder og skib.
Den anden historieudvidelse, Star Wars Outlaws: A Pirate’s Fortune, følger Kay, der støder på veteranpiraten Hondo Ohnaka, som ønsker at gøre op med en hensynsløs piratbande.
Tilbage i juli måned var Arkaden inviteret til et hands on preview på godt og vel fire timers gameplay, som Lau Eskildsen har sat nogle ord på:
– Mine fire timer med Star Wars Outlaws gør mig spændt på det endelige spil. Jeg glæder mig til at se, hvordan de mange systemer spiller sammen, og om de mange ideer ender ud med at blive en meningsfuld spiloplevelse, eller om meget af det blot er unødigt fyld.
Det bliver ligeledes interessant at se, om Massive Entertainment kan levere på historien, og om Kay er mere end blot pølsemandens Han Solo. Det virker umiddelbart lovende, og jeg er imponeret over, hvor atmosfæriske omgivelser man finder i spillet.
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk

