Rockstar Games medstifter og tidligere GTA-chef kan ikke bare holde sig til spil
Emma Stella
Estimeret læsetid: 2 minutter.
May 18, 2024
Sci-Fi-universet vil forgå på tværs af medier
Rockstar Games medstifter og Grand Theft Auto-skribent og producer Dan Houser arbejder hårdt på et nyt spil med sit nye studie, Absurd Ventures. Ikke alene arbejder de på et nyt spil, men også på en masse andre ting, inden for forskellige medier. Absurd Ventures blev skabt i 2021, et år efter Houser forlod Rockstar.
Houser afslørede sidste år, at Absurd Ventures ville “bygge narrative verdener, skabe karakterer og skrive historier til en bred vifte af genrer, uden hensyn til mediet, der skal produceres til live-action og animation; videospil og andet interaktivt indhold; bøger, grafiske romaner og skrevne podcasts.”
Indtil videre har studiet annonceret, at deres kommende videospilsunivers, A Better Paradise, starter med en lydserie, der efter planen udkommer den 10. juni på alle større podcast-platforme.
Den kommende lydserie, er skrevet og skabt af Houser. Den vil hedde A Better Paradise: Volume One: An Aftermath og vil bestå af 12 afsnit. Den vil byde på forskellige skuespillere, såsom Andrew Lincoln fra The Walking Dead, Shamier Anderson fra John Wick: Chapter 4 og Rain Spencer der medvirkede i The Summer I Turned Pretty.
I serien vil vi angiveligt følge videospilsudvikleren og psykologen Dr. Mark Tyburn i et Sci-Fi-univers. Studiet har bekræftet, at forskellige tv-shows og videospil vil foregå i samme verden som A Better Paradise spillet. Volume One: An Aftermath er blot det første af mange projekter, som studiet arbejder på.
Rygtet går på at det nye spil bliver et Open World-eventyr i det udvidet Sci-Fi-univers.
Mest læste i dag
toplists
January 24, 2026
De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde
Nyhed
December 26, 2025
Så er der livstegn fra Marvel’s Blade
Nyhed
March 14, 2023
Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’
Nyhed
March 13, 2023
Der er en brætspils-version af ‘Dead Cells’ på vej
© Copyright - arkaden.dk

