Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Rockstar svarer igen

Rockstar svarer igen
VGChartz
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

November 6, 2025

Der er sjældent stille omkring Grand Theft Auto 6. Og i sidste uge kunne vi fortælle historien om, at der i slutningen af oktober blev opsagt mellem 30 og 40 udviklere fra Rockstar Games. Kort efter lød det fra flere af de fyrede medarbejdere, at årsagen skulle være deres forsøg på at organisere sig i en fagforening. Ifølge dem var fyringerne en direkte reaktion på, at de havde deltaget i en Discord-gruppe for fagligt organiserede udviklere.

Den påstand afviser Rockstar Games nu. I en udtalelse til Bloomberg og Jason Schreier siger studiet, at fyringerne ikke havde noget at gøre med fagforeningsdannelse, men i stedet skyldtes alvorlige brud på virksomhedens interne retningslinjer.

– Vi tog i sidste uge skridt mod et mindre antal personer, der blev fundet skyldige i at have delt og diskuteret fortrolige oplysninger i et offentligt forum, hvilket er en klar overtrædelse af vores politikker, udtaler en talsperson fra Rockstar og fortsætter:

– Dette har intet at gøre med medarbejdernes ret til at være medlem af en fagforening eller deltage i faglige aktiviteter.

Ifølge Bloomberg har Rockstar fundet ud af, at de fyrede udviklere delte interne oplysninger om GTA 6 med personer uden for virksomheden – og at det skete i et lukket forum. Det skal altså være denne hændelse, der førte til de mange opsigelser.

NEW: Rockstar Games says the 30+ employees it fired last week were leaking confidential information, disputing allegations that the company is union-busting.The union says it was a private chat with labor organizers. This messy battle isn't over yet. www.bloomberg.com/news/article…

— Jason Schreier (@jasonschreier.bsky.social) 2025-11-05T23:18:05.424Z

Fagforeningen ser det anderledes

Hos The Independent Workers’ Union of Great Britain (IWGB), som repræsenterer flere af de berørte udviklere, ser man sagen helt anderledes. Fagforeningens præsident, Alex Marshall, kalder Rockstar Games’ håndtering for “union-busting” og beskylder ledelsen for at forsøge at kvæle medarbejdernes ret til at organisere sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Game Expo

– Rockstar er bange for, at hårdtarbejdende ansatte privat diskuterer, hvordan de kan skabe et mere retfærdigt arbejdsmiljø og en kollektiv stemme. Ledelsen viser, at de ikke bekymrer sig om eventuelle forsinkelser på GTA 6 – de prioriterer at knuse fagforeningen og rammer netop de mennesker, der gør spillet muligt, forklarer Marshall.

To versioner af sandheden

På nuværende tidspunkt er det ord mod ord. Rockstar har ikke fremlagt beviser for, at de pågældende udviklere har delt fortrolige oplysninger, og de fyrede ansatte har heller ikke kunnet dokumentere, at opsigelserne var motiveret af fagforeningsarbejde.

Sagen har dog skabt fornyet fokus på arbejdsforholdene i en branche, der i forvejen er præget af historier om crunch, usikre ansættelser og et stigende pres på udviklerne.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet

Anmeldelse

June 15, 2026

House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet

Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse

Film & Serier

June 14, 2026

Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse

Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid

Nyhed

June 15, 2026

Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid

Twin Turtle Games kommer til Game Expo i Viborg – Hvad kan i forvente af dem?

Feature

June 14, 2026

Twin Turtle Games kommer til Game Expo i Viborg – Hvad kan i forvente af dem?

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk