Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Rockstar udvider: Opkøber gammel kending

Rockstar udvider: Opkøber gammel kending
Press Start Australia
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 3, 2025

En gammel ven af Rockstar får nu en fast plads ved bordet. Spørgsmålet er så, om det er en investering der handler om fortiden eller fremtiden?

Rockstar gør en gammel kending til et fuldgyldigt medlem af familien. Det australske spilstudie Video Games Deluxe, som tidligere har arbejdet på L.A. Noire og forbedringer til Grand Theft Auto: The Trilogy – The Definitive Edition, bliver nu en officiel del af Rockstar-familien under navnet Rockstar Australia.

En lang historie sammen

Forbindelsen mellem Rockstar og Video Games Deluxe går langt tilbage. Studiets grundlægger, Brendan McNamara, var også manden bag Team Bondi, som var holdet der stod bag L.A. Noire – et spil, der dengang imponerede med sin ansigtsanimationer og sin anderledes tilgang til detektivgenren. Siden da har Video Games Deluxe fortsat arbejdet med Rockstar på forskellige projekter, og nu bliver samarbejdet altså formaliseret.

Video Games Deluxe’ grundlægger, Brendan McNamara, var også manden bag Team Bondi, studiet der stod bag det banebrydende detektivspil L.A. Noire. Foto: IGN

I en pressemeddelelse siger Rockstars Head of Publishing, Jennifer Kolbe, at de er glade for at få studiet med ombord efter mange års samarbejde. McNamara selv kalder det en ”ære” og ser frem til at fortsætte med at udvikle spil under Rockstar-navnet.

Hvad betyder det fremadrettet?

Spørgsmålet er, om Rockstar Australia er blevet en del af familien for at holde liv i fortiden eller for at forme fremtiden. Indtil videre har Video Games Deluxe primært arbejdet med at puste nyt liv i tidligere Rockstar-udgivelser, men betyder opkøbet, at de nu får lov til at arbejde på nye projekter?

Om det fører til en opfølger til L.A. Noire eller helt nye spil, er uvist, men Rockstars beslutning om at hive holdet tættere på viser i det mindste, at de stadig ser potentiale i dem.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk