Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Rygte: Den næste generation af Xbox er en PC i forklædning

Rygte: Den næste generation af Xbox er en PC i forklædning
Foto: PickPik
Rasmus Lund-Hansen

Rasmus Lund-Hansen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

May 21, 2025

Der har i lang tid svirret rygter om, hvordan efterfølgeren til Xbox Series X og S kommer til at se ud. Blandt andet har der været tale om en håndholdt konsol, og på det seneste har der også været snak om konsollen skulle være mere “PC-agtig” – dog uden at det blev uddybet nærmere – og at PC-spilbutikken over dem alle, Steam, ville finde vej til Xbox.

Nye rygter gør nu denne “PC-agtighed” mere konkret: Angiveligt skulle den næste Xbox slet og ret blive en Windows-baseret PC, der kører en fuld udgave af Windows 11. “Xbox”-delen skal så være en stærkt udvidet Xbox-app, der tilbyder en ny og bedre grænseflade til brug på fjernsyn med controller. Men det klassiske Windows-skrivebord med startmenu og proceslinje skulle altså ligge og vente lige under overfladen.

Rygterne kommer fra den spanske YouTuber eXtas1s, hvis video er grundigt opsummeret på ResetEra.

Den nye PC-Xbox vil ifølge eXtas1s kunne køre spil fra tidligere Xbox-konsoller via emulation. Steam og Epic Store vil kunne hentes direkte som apps gennem Microsoft Store, og fordi konsollen kort sagt bare er en PC med Xbox-logo, vil de fleste spil herfra kunne køres uden videre.

I kølvandet på eXtas1s’ video har den kendte journalist og Xbox-insider Jez Corden skrevet en analyse under overskriften De største ubesvarede spørgsmål om Xboxs næste konsol, og selvom han ikke siger det direkte, lader han til at tage rygterne for gode varer. I hvert fald skriver han ud fra præmissen om, at den næste Xbox bliver en konsol-agtig PC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Meget tyder altså på, at tiden med dedikerede Xbox-konsoller er ved at rinde ud.

Rasmus Lund-Hansen

Rasmus Lund-Hansen

Medredaktør


Rasmus’ største frygt er at blive en sur, gammel mand. Derfor lever han på en streng diæt af Nintendo og små indiespil, obskur hip-hop og elektronisk musik ingen har hørt om.

Mest læste i dag

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Nyhed

March 12, 2026

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Anmeldelse

March 13, 2026

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Nyhed

March 13, 2026

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Film & Serier

June 29, 2024

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk