Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Nyhed

Rygte: Gamecube-klassiker gør comeback på Switch 2

Rygte: Gamecube-klassiker gør comeback på Switch 2
Nintendo
Johs Bach

Johs Bach

Estimeret læsetid: 3 minutter.

January 2, 2025

Et rygte svirrer. Fox McCloud og hans stjernehold vender tilbage på Switch 2, og det bliver i form af et remake af Gamecube-spillet Star Fox: Adventures

Efter godt og vel 7 år uden et nyt spil, glimter Fox McCloud og hans flåde atter på stjernehimlen. Ja, et nyt Star Fox-spil har angiveligt kurs mod os. Eller nyt er måske så meget sagt. Ikke desto mindre lyder et rygte på, at et remake (og vel at mærke ikke blot en remaster) af Gamecube-spillet Star Fox Adventures er i støbeskeen og formodentligt sat til udgivelse på Switch 2.

Rygtet kommer fra Nintendo-leakeren SamusHunter2, hvorfor det ikke kan tages for at være meget andet end et rygte. Det bør dog i den forbindelse bemærkes, at den bemeldte lækagemager før har bragt rygter, der viste sig at tale sandt, eksempelvis planer om en Switch-udgave af Wii U-titlen, Xenoblade Chronicles. Dertil lagt er genudgivelser af Gamecube-spil såvel som andre gamle spilkonsollers klassikere bestemt ikke en usædvanlig praksis for Nintendo. Inden for de seneste år har de blandt andet genudgivet Metroid Prime, Super Mario Sunshine, Legend of Zelda: Wind Waker og Pikmin 1-2. Med det in mente er rygtet ganske vist stadig blot et rygte, men klinger nu alligevel plausibelt i lyset af Nintendos generelle modus operandi.

SamusLeaker2 påpeger desuden, at spillet i udgangspunktet skulle have været en remaster i forstanden en HD-opdatering eller tilsvarende overfladisk polering af Gamecube-originalen fra 2002. Undervejs blev planerne imidlertid ændret, og nu kan vi således vente os et decideret remake; et spil, der ganske vist bygger på det gamle, men også tager sig friheder til at ændre på den originale struktur, ganske som set i de nylige Resident Evil-remakes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Elgiganten

Star Fox Adventures er som nævnt et remake af et over tyve år gammelt Gamecube-spil og blev oprindeligt udviklet af det legendariske udviklerhold, Rare. Opsøger man gameplay-videoer fra spillet, vil det nok umiddelbart slå en som et noget atypisk Star Fox-spil. Spillet markerer nemlig et genremæssigt brud for serien; et brud væk fra skydespillet til Action Adventure-genren. Man kan også driste sig til at kalde det et Legend of Zelda-spil i Star Fox-klæder. Det vil imidlertid heller ikke være så langt fra sandheden i al stund, at det oprindeligt var et spil ved navn Dinosaur Planet, der så sidenhen blev tilpasset Star Fox-universet.

Skønt det var en ny kurs for Fox McCloud, vendte han dog ikke siden tilbage til Action-Adventure-breddegraderne. Med undtagelse af Star Fox: Assault fra 2005, hvor den gæve rumræv undertiden forlod cockpittet for lidt run-and-gun-fun, har alle Star Fox-spil siden da nemlig været de mere klassisk rundede af slagsen.

Skulle rygtet stå til troende, kan vi således vente os et kærkomment gensyn med Fox McCloud og hans stjernehold, men nok ikke et gensyn med Star Fox, som vi kender det bedst. Om det bliver i det indeværende år som en launch-titel til Switch 2, siger rygtet intet om.

 

 

 

 

Johs Bach

Johs Bach

Skribent & Anmelder


Johs er Cand.Mag i Medievidenskab med en kulturhistorisk og teoretisk interesse for fortællinger, hvorfor han opsøger dem utrætteligt og fordomsfrit. Således kan han det ene øjeblik fortabe sig i russiske skønlitteratur — og det næste være halvvejs rørstrømsk over slutningen på Super Mario Sunshine. Og så er han en ihærdig Dark Souls-masochist.

Mest læste i dag

Frankenstein-anmeldelse – Del Toro’s passionsprojekt er næsten det mesterværk det fortjener at være

Anmeldelse

October 23, 2025

Frankenstein-anmeldelse – Del Toro’s passionsprojekt er næsten det mesterværk det fortjener at være

Rockstar svarer igen

Nyhed

November 6, 2025

Rockstar svarer igen

Halls of Torment-anmeldelse – Et gammeldags mørke vækkes til live i jagten på næste bullet heaven

Anmeldelse

November 4, 2025

Halls of Torment-anmeldelse – Et gammeldags mørke vækkes til live i jagten på næste bullet heaven

Instruktør bag Kingdom Come: Deliverance 2 kritiserer The Outer Worlds 2

Nyhed

November 6, 2025

Instruktør bag Kingdom Come: Deliverance 2 kritiserer The Outer Worlds 2

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk