Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Rygte: Mass Effect 5 bringer seriens klassiske Paragon/Renegade-moralsystem tilbage

Rygte: Mass Effect 5 bringer seriens klassiske Paragon/Renegade-moralsystem tilbage
Bioware
Johs Bach

Johs Bach

Estimeret læsetid: 2 minutter.

January 7, 2025

Der skal som regel ikke meget til, før fans begynder at smede rygter. Denne gang gælder det Mass Effect 5, det længe ventede comeback til Biowares (mestendels) kritikerroste Sci-fi-RPG af samme navn. En plakat og en udtalelse fra en af spillets ledende bagmænd, Michael Gamble, har nemlig fået fans til at teoretisere, at 5’eren vil bringe seriens gamle Paragon/Renegade-moralsystem tilbage; et moralsystem, der groft sagt stiller spilleren over for valget mellem at være god eller ond.

Den såkaldte evidens: mere end bare rygter?

Bevismateriale nr. 1 eller plakaten, der har fået fans til at spekulere, blev udgivet på Gambles X-profil. En fan mener at have identificeret, at farveskemaet såvel som hovedmotivets trenchcoat og flammerne, der udgår fra jakkesømmene, simpelthen forestiller Paragon- og Renegade-symbolerne. Det er også på den baggrund, at hun slutter: “the renegade/paragon system is absolutely returning for Mass Effect 5.” Med tanke på at dette PR-materiale kommer fra hestens egen mund, synes man da også nærmest at blive inviteret til at drage samme konklusion; det synes i hvert fald for påfaldende til at være tilfældigt.

Dertil kommer bevismateriale nr. 2, nærmere bestemt Gambles suggestive kommentar. På sin X-profil har han nemlig skrevet følgende som et svar på de adskillige fans, der på den ene eller anden måde har italesat det omtalte moralsystem:

Regarding renegade and paragon- Yes, it’s true that more people played paragon. But, it would have been meaningless if renegade had not existed. The ability to choose is stronger than the number of people playing any option, IMO.

Det er ganske vist ikke en rygende pistol, men sammenholdet med plakaten synes det ikke desto mindre at ligne mere end et overfortolkningens luftkastel. I den forbindelse er det desuden værd at nævne, at noget tyder på, at det nye Mass Effect vender tilbage til seriens rødder. Dels arbejder flere af hovederne bag de første spil på projektet, og dels forlyder det, at 5’eren vil skrotte Mass Effect: Andromedas open world-struktur til fordel for seriens klassiske format. Hvis vi kan tage det for pålydende, synes det således kun så meget desto mere oplagt, at serien i sit nye udspil vil genindstifte det gamle moralsystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

Hvorom alt er, bliver det spændende at se, hvad Biowares næste stjerneeventyr kommer til at byde på. Hvornår vi måske igen skal vælge blåt eller rødt i moralske spørgsmål, ved vi dog endnu ikke noget om.

Johs Bach

Johs Bach

Skribent & Anmelder


Johs er Cand.Mag i Medievidenskab med en kulturhistorisk og teoretisk interesse for fortællinger, hvorfor han opsøger dem utrætteligt og fordomsfrit. Således kan han det ene øjeblik fortabe sig i russiske skønlitteratur — og det næste være halvvejs rørstrømsk over slutningen på Super Mario Sunshine. Og så er han en ihærdig Dark Souls-masochist.

Mest læste i dag

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

toplists

January 24, 2026

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

Resident Evil Showcase – alt hvad du skal vide

Nyhed

January 16, 2026

Resident Evil Showcase – alt hvad du skal vide

Så er der livstegn fra Marvel’s Blade

Nyhed

December 26, 2025

Så er der livstegn fra Marvel’s Blade

Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’

Nyhed

March 14, 2023

Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk