Rygte: Microsoft forbereder bud på Valve
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
May 23, 2024
16 milliarder dollars lyder antallet på
Valve, kendt for Steam og spil som Half-Life, Team Fortress og Counter-Strike, er angiveligt et mål for et Microsoft-opkøb på 16 milliarder dollars.
Efter opkøbet af Activision cirkulerer der nu rygter om, at Microsoft, giganten bag Windows og Xbox, forbereder et bud på 16 milliarder dollars for at erhverve Valve, som ejes af Gabe Newell.
Dior, en content creator inden for Counter-Strike-miljøet, skrev på X, at Microsoft overvejer at købe Valve Corporation, hvilket inkluderer den populære Steam-platform, der er en dominerende aktør på PC-spilmarkedet.
With approx. $80b CCE, Microsoft is preparing an offer of $16b for Valve
— Dior (@DiorSecurities) May 22, 2024
No stock, all cash pic.twitter.com/VCZq6HkFmO
Hvorvidt Valve vil overveje dette, er usikkert, da de er et privat firma, og deres økonomiske værdier er ikke offentligt kendt. Skøn peger på, at Valve årligt tjener over 10 milliarder dollars i indtægter, og CEO Gabe Newell har en anslået nettoformue på over 4 milliarder dollars.
Med tanke på antallet af spil, der sælges på Steam årligt, og de store IP’er som Valve ejer, som Half-Life, Counter-Strike og Dota, kunne et bud på 16 milliarder dollars virke beskedent sammenlignet med Microsofts opkøb af Activision for 68,7 milliarder dollars.
Der er endnu ikke kommet noget svar eller reaktion fra Valve, omkring disse rygter.
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk
