Rygte: Red Dead Redemption 2 på vej til Switch 2


David Darville
Estimeret læsetid: 1 minutter.
May 19, 2025
Red Dead Redemption 2 kan være på vej til Nintendo Switch 2 – og samtidig få en opgradering til PS5 og Xbox Series X/S. Det fremgår ifølge Insider Gaming, der har samlet oplysninger fra flere kilder med indsigt i Rockstars planer.
Hvis rygterne holder stik, vil Switch 2 versionen lande i 2025 og blive ledsaget af en “next-gen patch” til de nuværende konsoller. En opdatering, mange har efterspurgt, da RDR2 i dag stadig kører med 30 fps på PS5 og Xbox Series X/S – trods konsollernes kapacitet.
Under Take-Twos seneste investorkald blev det nævnt, at flere spil er på vej til Switch 2, men uden at nævne specifikke titler. Derfor virker en RDR2-port ikke usandsynlig – især ikke hvis Rockstar samtidig kan opdatere spillet på tværs af platforme.
Siden udgivelsen i 2018 har Red Dead Redemption 2 været kendt for sin åbne verden, dybe fortælling og tekniske overlegenhed. En opdateret version vil være en oplagt anledning for både nye og gamle spillere til at genopleve den ikoniske western.
Insider Gaming nævner også, at GTA IV muligvis er på vej til moderne konsoller, og at Take-Two-topchefen angiveligt ville blive “chokeret”, hvis GTA 6 bliver forsinket igen.
Mest læste i dag
© Copyright - arkaden.dk