Rygte: Resident Evil 9 kommer til januar
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
May 3, 2024
Kommer det næste Resident Evil-spil i starten af 2025? Det er der noget, der godt kunne tyde på
Resident Evil-serien har efterhånden mange år på bagen, men har i de seneste år set en stigende popularitet, hvilket i høj grad skyldes de remakes, der er lavet af Resident Evil 2, 3 og 4. Resident Evil 4 Remake var et af sidste års store spilsucceser, og derfor er det naturligt, at mange er interesserede i, hvornår et nyt spil i rækken bliver præsenteret. Nu kan Videogameschronicles.com imidlertid informere om, at der er dukket troværdige rygter op om det næste Resident Evil-spil.
Ifølge Dusk Golem på X bliver Resident Evil 9 nemlig snart afsløret, og det forventes at blive udgivet i begyndelsen af 2025. Dusk Golem har en ret god historik, når det kommer til at afsløre information om kommende videospil, før de offentliggøres.
Dusk Golem, der i virkeligheden hedder Ryan, har blandt andet skrevet:
– Eventuelle rygter om en forsinkelse kan nu ignoreres, da Resident Evil 9 skulle blive afsløret snart og udkomme næste år. Hvis det, jeg har hørt, stadig gælder, skulle det være i januar, og spillet har været under udvikling i omkring syv år.
I have good news/rumors to deliver on Resident Evil 9. The possible delay I had heard murmurs about can be pushed aside. RE9 should be revealed pretty soon & release next year. If what I heard previously holds true, should be in January. It’ll have had about 7 years in dev.
— AestheticGamer aka Dusk Golem (@AestheticGamer1) May 3, 2024
Han tilføjer desuden, at udviklingen af Resident Evil 9 startede i 2018 som en potentiel ottende titel i serien, men Resident Evil Village endte med at tage den plads som den ottende hovedtitel.
Capcom har endnu ikke annonceret den næste hovedtitel i Resident Evil-serien eller det næste remake, og derfor skal rygterne selvfølgelig tages med forbehold, men det er ikke første gang, at Dusk Golem har afsløret detaljer om det kommende Resident Evil-spil.
Tidligere har han nævnt, at Resident Evil 9 muligvis bliver et open-world spil og påpegede:
– Dragon’s Dogma 2 har forbedret RE Engine for open-world spil, og de to andre spil, der bruger denne teknologi, er Monster Hunter Wild og Resident Evil 9.
Skulle rygterne vise sig at holde stik, får vi en ganske spændende start på spilåret 2025.
Mest læste i dag
Anmeldelse
June 15, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet
Film & Serier
June 14, 2026
Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse
Nyhed
June 15, 2026
Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Film & Serier
June 15, 2026
Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
© Copyright - arkaden.dk

