Rygte: Venom-spillet lander efter Wolverine
David Darville
Estimeret læsetid: 1 minutter.
September 15, 2025
Ifølge Game Rant, der citerer MP1ST som kilde, er der kommet nye detaljer frem om Insomniac Games’ længe rygtede Venom-spil. Oprindeligt blev spillet afsløret gennem den store Insomniac-cyberattack i 2023, og mange havde håbet på en udgivelse i 2025.
Men de nye oplysninger peger nu på, at fans må væbne sig med mere tålmodighed. Det forlyder, at Venom bliver et AA-projekt i stil med Spider-Man: Miles Morales – altså en Spin-off mellem Spider-Man 2 og det kommende Spider-Man 3. Men med Wolverine planlagt til 2026, virker det sandsynligt, at Venom først udkommer i 2027.
En af de største nyheder er, at Eddie Brock – den oprindelige vært for symbioten i tegneserierne – bliver spillets hovedperson. Dermed lægger Insomniac sig tættere op ad kildematerialet, og designet skulle efter sigende matche den klassiske tegneserie-version mere end filmudgaverne med Tom Hardy og Topher Grace.
MP1ST rapporterer desuden, at Cletus Kasady alias Carnage vil være spillets hovedskurk. Han blev allerede teaset i en sidequest i Spider-Man 2. Samtidig skulle Anti-Venom optræde i en mere “monstrøs” udgave end den version, vi så som Peter Parkers dragt i sidste spil. Ifølge rygterne vil Eddie Brock til sidst få fuld kontrol over Anti-Venom-kreationens kræfter.
Der er ingen officiel bekræftelse fra Insomniac, og detaljer kan ændre sig undervejs i udviklingen. Men meget tyder på, at Venom bliver en vigtig brik i opbygningen af Spider-Man-universet frem mod den tredje store titel.
Mest læste i dag
© Copyright - arkaden.dk
