S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl har allerede solgt en million eksemplarer


Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
November 23, 2024
Kan man høre jubelskrig fra Zonen?
Det ukrainske spil S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl har fået en stærk start. Siden udgivelsen den 20. november har spillet solgt over en million eksemplarer, og endnu flere har kastet sig over det via Game Pass. Det er svært ikke at unde GSC Game World den succes, da de har arbejdet under svære forhold for at gøre spillet til virkelighed.
En kamp både i og uden for Zonen
GSC Game Worlds arbejde med S.T.A.L.K.E.R. 2 er blevet kraftigt påvirket af den russiske invasion af Ukraine, som tvang studiet til at flytte produktionen til Tjekkiet. Det er en fortælling om dedikation og mod, hvor udviklerne har lagt alt, hvad de havde, i at færdiggøre projektet. En fortælling man også selv kan følge i dokumentaren War Game: The Making of STALKER 2.
No wonder it feels a bit crowdy in the Zone. A million copies were sold, and much more stalkers joined the artifact hunt with Game Pass.
— S.T.A.L.K.E.R. OFFICIAL (@stalker_thegame) November 22, 2024
This is just the start of our unforgettable adventure. The Heart of Chornobyl emanates stronger with each of us.
Thank You, stalkers! ☢️ pic.twitter.com/zslF7I8vR1
En atmosfærisk oplevelse med udfordringer
Som jeg skrev i min anmeldelse, er S.T.A.L.K.E.R. 2 en af årets mest stemningsfulde spiloplevelser. Zonen er både smuk og farlig, og den formår at suge dig ind med sine mange detaljer og intense atmosfære. Samtidig har spillet et godt progressionssystem og underholdende gunplay, der gør det svært at lægge fra sig.
Men det er ikke perfekt. Missionsdesignet kan føles ensformigt, og karaktererne mangler dybde. Teknisk set er spillet heller ikke fejlfrit, men GSC Game World har allerede lovet, at de vil arbejde på at rette fejlene. Der er derfor god grund til at tro, at spillet kun bliver bedre med tiden.
A message from the GSC Game World Team.
— S.T.A.L.K.E.R. OFFICIAL (@stalker_thegame) November 20, 2024
Before you step into the Zone, we’d like to take a moment to share something from the heart. pic.twitter.com/wuLRAkq7Ba
Game Pass og Steam-succes
Udover de imponerende salgstal har GSC Game World afsløret, at mange også har kastet sig over spillet via Game Pass. Præcis hvor mange, der spiller gennem abonnementstjenesten, er ikke oplyst, men det står klart, at spillet nyder godt af platformens brede rækkevidde. På Steam alene nåede spillet over 100.000 samtidige spillere på lanceringsdagen, hvilket også vidner om en solid start.
Det er derfor svært ikke at være spændt på, hvad der venter i fremtidige opdateringer – og måske i Zonen generelt.
Mest læste i dag

Feature
June 15, 2025
Arkaden på Folkemødet – Hvad laver Arkaden på Folkemødet?

Nyhed
June 16, 2025
Summer Game Fest 2025 fik rekordhøjt seertal

Nyhed
June 14, 2025
Gog introducerer nyt MOD initiativ, og afslører Skyblivions udgivelsesvindue!

Anmeldelse
June 15, 2025
Nintendo Switch 2-anmeldelse – Samme opskrift, langt bedre resultat
© Copyright - arkaden.dk