Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Så nemt kan du miste din PlayStation konto

Så nemt kan du miste din PlayStation konto
PlayStation
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

October 4, 2026

Opdatering den 6. Oktober:

RealRadec skriver på X, at han heldigvis har fået sin konto tilbage, men kritiserer stadig hæftigt procesen som fik det til at lykkes, og hvor nemt det gik til, at den blev stjålet. Han påpeger også, at han har fået hjælp ved hjælp af forskellige “forbindelser”, som helt normale spillere nok ikke har adgang til, medmindre de er et populært navn, som RealRadec er, og som Colin Moriarty var.

Originale historie 4. Oktober

I en tidsalder, hvor mere og mere bliver digitalt, og hvor Sony er desperate efter at stoppe med at udgive spil fysisk til deres fremtidige PlayStation-konsoller, er det endnu vigtigere end nogensinde, at forbrugerne kan være trygge og stole på, at deres konti og private oplysninger ikke er nemt tilgængelige.

Desværre har vi igen nu set et brud på sikkerheden hos PlayStation. Tidligere på året så vi ejeren af Last Stand Media og vært på PlayStation-podcasten Sacred Symbols, Colin Moriarty, få hacket og mistet adgang til sin PlayStation-konto. Det blev heldigvis løst for ham, da han har forbindelser inde hos PlayStation, som kunne hjælpe ham hurtigt og effektivt med at få sin konto tilbage. Nu er et andet stort navn i PlayStation-communityet blevet udsat for præcis det samme. RealRadec delte på sin X-profil, at hans password, 2FA og mail alt sammen blev ændret på ultrakort tid, og han mangler stadig efter næsten et døgn at høre tilbage fra PlayStation Support.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Kirkens Korshær

En frustreret og bekymret RealRadec på X. Foto: X

Mediet Push Square skriver blandt andet, hvad det er for nogle informationer, som en hacker har brug for, før de meget nemt kan udgive sig for at være dig, når de kontakter PlayStation Support for at ændre i dine private informationer. De skal bruge dit PSN-navn, din e-mailadresse tilknyttet den og et transaktions-ID eller datoen for digitale køb. Bum, så nemt er det faktisk.

Meget af RealRadecs information blev endda også fundet ved at bruge AI-assistenten Grok på X. Her bad hackeren Grok om at oplyse RealRadecs mail, navn, fødselsdato og anden information, som personen måske har delt på X/Twitter for mange år siden. Derfor ved vi nu også, at folk nemt og hurtigt kan finde yderligere information om andre mennesker ved at spørge en AI om hjælp, da de typisk er blevet fodret med al den information, som ligger på internettet.

I en fremtid, hvor vi kan se frem til, at alt kommer til at foregå digitalt, hvis man er PlayStation-spiller, så er det ekstremt bekymrende, at sikkerheden hos PlayStation ikke er blevet bedre – især ikke efter det massive fokus, som Moriarty fik, da han blev hacket i sommers.

Helt normale mennesker som dig og jeg, som ingen interne forbindelser har til folk inde hos PlayStation, må sidde med en klump i halsen over, hvor nemt man kan miste sin PlayStation-konto, og især når alt går digitalt. Hvis du mister din konto, jamen så vink farvel til alle dine digitale “køb”, trophies og flere års minder.

Vi kan regne med, at Sony ikke kommer til at kommentere på situationen, som de alligevel aldrig gør, og at sikkerheden (i hvert fald under PS5-generationen) ikke bliver bedre, end den er nu.

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste i dag

Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney

Film & Serier

October 14, 2026

Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney

The Drama lander snart på streamingtjeneste

Film & Serier

June 24, 2026

The Drama lander snart på streamingtjeneste

GTA 6 bliver dobbelt så stort som GTA 5 – får orkaner og tropiske storme

Nyhed

September 30, 2026

GTA 6 bliver dobbelt så stort som GTA 5 – får orkaner og tropiske storme

Strange Darling-anmeldelse – En film, der tror, den er klogere, end den er 

Anmeldelse

December 19, 2024

Strange Darling-anmeldelse – En film, der tror, den er klogere, end den er 

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk