Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Sådan var det aflyste Twisted Metal-spil… og nej, det overrasker ikke

Sådan var det aflyste Twisted Metal-spil… og nej, det overrasker ikke
GAMINGbible
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 2, 2025

Twisted Metal som Battle Royale? Jep, det var planen – men spillet nåede aldrig at se dagens lys

PlayStation aflyser efterhånden flere live-service-spil, end de udgiver. Og selv når de endelig sender et på markedet, er det ingen garanti for, at det får lov at overleve længe (host host… Concord). Derfor kom det nok heller ikke som det store chok, da et live-service-spil i Twisted Metal-universet også blev skrottet – selvom PlayStation og Peacock ellers havde fået stablet en nogenlunde anstændig tv-serie på benene.

Nu er der så dukket nye detaljer op om det aflyste spil, og hvis nogen sad og håbede på en frisk og original vinkel på den ikoniske serie… ja, så var det altså ikke planen. Live-service-versionen af Twisted Metal var lige så forudsigelig, som man kunne have gættet – nemlig et Battle Royale, hvor man skulle overleve til sidste mand, mens man i et tredjepersons perspektiv skød og ræsede rundt i bedste kaos-stil.

Et sløret billede fra projektet – her fra en af udviklernes online-CV. Foto: hugoflsilva.com

Fra studie til studie… til ingenting

Spillet, der internt gik under kodenavnet Project Copper, blev først udviklet af Destruction AllStars-studiet Lucid Games, men PlayStation besluttede senere at flytte projektet til Firesprite.

Sidste år blev det dog aflyst efter en større fyringsrunde hos PlayStation.

Dét placerer det i den voksende bunke af lukkede live-service-projekter fra PlayStation Studios – sammen med blandt andet et God of War-spinoff fra Bluepoint og et andet projekt fra Days Gone-studiet Bend Studio.

En tidligere udviklers online-CV har afsløret nogle slørede billeder af spillet, der viser kaotiske kampe både i køretøjer og til fods, hvor skyderiet foregår i en klassisk tredjepersons-vinkel bag figuren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden

Foto: hugoflsilva.com

Kun tilbage på tv-skærmen

Twisted Metal var en populær serie på PlayStation 1 og 2 og blev da også forsøgt genoplivet på PlayStation 3, men har ellers ligget stille lige siden. Til gengæld ser det ud til at gå bedre på tv, hvor Twisted Metal-serien fra Peacock har fået grønt lys til en anden sæson.

Hvis Project Copper nogensinde var kommet ud, er der næppe tvivl om, at det ville have forsøgt at ride med på seriens succes – men som så mange andre af Sonys live-service-satsninger, nåede det aldrig så langt.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Chris Carter afslører trailer til den R-ratede version af “The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn”

Film & Serier

August 7, 2026

Chris Carter afslører trailer til den R-ratede version af “The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn”

GTA 6 på Netflix vækker opsigt – nu forklarer Take-Two-chef det usædvanlige samarbejde

Nyhed

August 8, 2026

GTA 6 på Netflix vækker opsigt – nu forklarer Take-Two-chef det usædvanlige samarbejde

Sam Neill nåede at færdiggøre sin rolle i The Legend of Zelda før sin død

Film & Serier

August 7, 2026

Sam Neill nåede at færdiggøre sin rolle i The Legend of Zelda før sin død

Spiludgiver mistede 91 procent af sin værdi: Nu vil den væk fra børsen

Nyhed

August 6, 2026

Spiludgiver mistede 91 procent af sin værdi: Nu vil den væk fra børsen

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk