Salget af Xbox tager kæmpe dyk
Rasmus Lund-Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
April 26, 2024
Det går den gale vej for salget af Xbox-hardware
Der har længe været bekymrede miner omkring salget af Xbox-konsoller rundt omkring i branchen. Tidligere har det forlydt, at salget af Xbox Series X og Xbox Series S nærmest skulle være gået i stå i Europa, og de seneste tal fra Microsoft selv peger også i den gale retning.
I nat fremlagde Microsoft deres seneste kvartalsregnskab for perioden januar-marts 2024, og selvom det generelt går godt for Microsoft og deres gaming-afdeling, er der kulsorte skyer over Xbox-konsollerne.
Salget af Xbox-hardware er nemlig styrtdykket med næsten en tredjedel sammenlignet med samme periode året før. Regnskabet melder om en nedgang i omsætning fra konsolsalg på 31%.
Og for det ikke skal være løgn, skal faldet på 31% ses i forhold til første kvartal i 2023, hvor meldingen dengang også var om et fald på omkring 30%.
Nøjagtigt hvor mange Xbox-konsoller, der er solgt, fortæller Microsoft ikke. Det holdt de op med tilbage i dagene hvor Xbox One-konsollen var firmaets gaming-flagskib. Tilsyneladende gik salget dengang så dårligt, at man hellere ville tilbageholde salgstallene end vise dem frem.
Til gengæld oplyser Sony og Nintendo gladeligt, hvor mange eksemplarer af henholdsvis PlayStation 5 (cirka 55 millioner) og Nintendo Switch (over 140 millioner), de har solgt.
Men selvom salget af Xbox-konsoller ikke gå godt, er der stadig fremgang i Microsofts gaming-afdeling. Omsætningen fra salg af Xbox-spil og tjenester, såsom Gamepass, lå i januar-marts 2024 62% højere end samme periode i 2023. Og gaming-afdelingen har overordnet en vækst på 51% sammenlignet med samme kvartal i 2023. Begge de tal er især båret af de nye indtægter fra købet af Activision.
Hvis du selv vil dykke ned i tallene, kan du finde et sammendrag af regnskabet på Microsofts Investor Relations-side.
Mest læste i dag
Film & Serier
December 15, 2025
Skuespilleren og instruktøren Rob Reiner fundet myrdet i sit eget hjem
Nyhed
December 13, 2025
The Game Awards får drøje hug af seerne
Nyhed
December 13, 2025
Nyt Alien-spil under udvikling
Nyhed
December 14, 2025
Coven of the Chicken Foot – Bruce Straleys nye spil blev vist ved The Game Awards
© Copyright - arkaden.dk
